Ydede filmstøtte under narkorus

Konsulent i Det Danske Filminstitut sniffede kokain med støtteansøger under udviklingsseminar. Han er nu suspenderet.

Artiklens øverste billede
Jesper Jack - der er indledt afskedigelsessag. Arkivfoto: Hilde Lillejord/Polfoto.

Jesper Jack, filmkonsulent for kort- og dokumentarfilm i Det Danske Filminstitut (DFI) og dermed en af de personer, der afgør, hvilke film, som skal have statslig produktionsstøtte, har forvaltet sit embede i en rus af kokain.

Under et udviklingsseminar i april 2010 arrangeret af DFI og TV 2 på konferencehotellet Comwell Borupgaard i Snekkersten i Nordsjælland, tilbød han støtteansøgeren René Fredensborg »noget til næsen« og tog selv flere baner kokain.

Det fremgår af februar-nummeret af filmmagasinet Ekko, hvor René Fredensborg beskriver, hvordan han oplevede samarbejdet med branchens producenter og vigtigste institutioner, da han arbejdede på en dokumentar om arbejdsløshedssystemet.

Snøvlet samtale



»Jesper Jack og jeg ender på mit hotelværelse. Da jeg vågner, er det med udsigt til en tom cokepose og en båndoptager med lydoptagelser af mig og konsulenten,« skriver René Fredensborg og beskriver den båndede samtale som »så snøvlet, at den er umulig at dechifrere.«

Af artiklen fremgår det yderligere, at han i selskab med mere end én konsulent røg joints på hotellet, og at DFI ikke længere er velkommen på Comwell Borupgaard.

Udviklingsseminaret i Nordsjælland havde til formål at fremme konkrete støttede projekter under overskriften ”Her er Danmark” og styrke samarbejdet mellem DFI og TV 2.

Jesper Jack vurderede øjensynlig, at den faglige og kunstneriske proces ville få et skub i den rigtige retning af kokain, men hans chef mener, at skatteborgernes penge ikke skal forvaltes af medarbejdere på stoffer.

Jobbet tabt

Hændelsen og en efterfølgende utroværdig forklaring koster nu Jesper Jack jobbet i DFI.,Henrik Bo Nielsen, direktør i DFI, forklarer:

»Den pågældende medarbejder har været til samtale hos mig, hvor han bekræftede, at episoden fandt sted. Han blev i første omgang tildelt en skriftlig advarsel med besked om, at han ville ryge ud, hvis dette eller lignende forhold gentog sig. Det er helt ubegribelig dumt dét, han har foretaget sig.

Jeg har efterfølgende konstateret, at jeg under samtalen ikke fik sandfærdige svar på alle de spørgsmål, jeg stillede. Jeg må på den baggrund konkludere, at den basale tillid, der bør eksistere mellem en direktion og en filmkonsulent ikke kan reetableres.

Derfor har jeg indledt en afskedigelsessag. Jesper Jack er i mellemtiden suspenderet fra sin stilling.«

Vil det sige, at det er sket mere end én gang, at Jesper Jack eller andre filmkonsulenter i DFI har forvaltet offentlige støttemidler under narkotikapåvirkning?


»Jeg er ikke enig i, at Jesper Jacks udskejelser med René Fredensborg kan kaldes "forvaltning af offentlige støttemidler", men det også slemt nok endda. Jeg er ikke bekendt med parallelle episoder, men har i øvrigt ikke yderligere kommentarer til den afskedigelsessag, vi nu indleder,« siger Henrik Bo Nielsen.

Det Danske Filminstitut er fredag aften ved den internationale filmfestival i Berlin vært ved et større festarrangement for branchen.

Hvad serverer I for gæsterne?

»Som altid: Øl, vin og vand.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.