Firmaets mand
Mark Whitacre må have været verdens dårligste agent for FBI nogensinde. Han spilles af Matt Damon, der bærer denne (nogenlunde) sande historie om industrispionage på sine hærdebrede skuldre.
The Informant!
USA, 2009
Instruktion: Steven Soderbergh
1 time 48 min.
Premiere 30. oktober i Dagmar, CinemaxX, Falkoner Biografen og Empire Bio i København, Kinopalæet i Lyngby, CinemaxX og Biocity i Århus og Biocity i Odense.
Når Steven Soderbergh har valgt at sætte et udråbstegn efter sin filmtitel, så den er kommet til at hedde ”The Informant!”, er der en god grund til det. Han har nemlig lavet en film om en mand, der ikke stilfærdigt angiver sine korrupte chefer til FBI, men som virkelig meddeler. Udråbstegn!
For Marc Whitacre, som filmens hovedperson hedder, er ikke så god til at være undercover. Eller til at skelne mellem sandt og falsk. Det har Soderbergh lavet en underholdende, men også lidt gumpetung film om.
Instruktøren bag ”Sex, løgn og video”, ”Out of Sigth”, ”Traffic” og ”Ocean's 11,12 og 13” har et blik både for det urkomiske og det alvorlige i situationer, hvor normaliteten og facader bryder sammen. Hvor ting viser sig ikke at være, som de viser sig. I ”The Informant!” er det især den kommenterende og ikke mindst associativt flyvske voice over, der er med til at skabe den absurde humor, der løber som en understrøm gennem filmen, og som holder publikum på en gang uvidende om, hvad der virkelig sker, og vidende om, hvad Marc Whitacre mener, der sker.
Originalt parløb
Det er først sent henne i forløbet, at den virkelige sammenhæng går op for en. Sådan som det også sker for de fleste af karaktererne i filmen. Dette parløb mellem plotudvikling og publikumsoplevelse er originalt og besnærende, men gør desværre også indlevelsen besværlig.
Vi befinder os i 1992. Whitacre arbejder for firmaet ADM, en industrigigant inden for landbrugs-biokemi. Han opdager, at cheferne laver prisaftaler med andre firmaer, og da de udsættes for et afpresningsforsøg, sættes FBI på sagen. Whitacre beslutter sig for at køre et dobbeltspil og bliver agent for FBI - 0014, som han kalder sig: dobbelt så god som agent 007, James Bond. Noget af en selvovervurdering opdager man hurtigt.
Med inspiration fra thrilleromaner af John Grisham og Michael Crichton leger han spion, og før FBI har set sig om, er Whitacre spundet ind i løgne, som ingen kan se en ende på.
Matt Damon udfylder rollen som Whitacre til perfektion, og det er på grund af hans præstation, at filmen bliver intens og underfundigt seværdig. Damon portrætterer den skøre kugle af en mand med så skizofrent et talent, at man kommer til at holde af figuren i hans krop. Og det gør den ellers langsommelige og udviklingstræge film til et syn værd. Udråbstegn!