I Am Love

Mesterlige Tilda Swinton bærer poetisk film på sine blege skuldre.

Artiklens øverste billede

I Am Love

Italien, 2009

Instruktion: Luca Guadagnino

2 timer

Premiere i dag i Grand og Dagmar, København, Øst for Paradis, Århus, og Cafébiografen, Odense



Der er koldt i Milano. Lidt varmere er der indenfor hos den aristokratiske og ekstremt velhavende familie Recchi, men det er en varme, der ikke når helt ind i hjerterne på alle familiens medlemmer.

Emma (Tilda Swinton) er oprindeligt russer, men hun har giftet sig ind i den italienske familie. Hun er bleg, men de andre har mørk glød på nær datteren Elisabetta. Hun er lys som sin mor. Og de to, skal det vise sig, deler en intuitiv og uudsagt forståelse for hinanden, selv når de vælger anderledes i livet, end omgivelserne forventer.

Det hæderkronede familiefirma overdrages, da vi indledningsvis møder Recchi'erne i Milano, til sønnen Tancreddi og hans (og Emmas) søn Edoardo. Tunge traumer, antydninger af jalousi og utilfredshed kærtegner ondskabsfuldt hele selskabet, men ingen siger noget - man skal kende sin plads i familie- og kønshierarkiet, kan man forstå.

Men alt begynder at gå i opløsning, da Emma møder den unge kok Antonio og overgiver sig til en lidenskab, man ikke troede, kunne rummes i hverken huset i Milano eller hos den kontrollerede og elskede mor.

Møde med passionen


”I Am Love” er et poetisk møde med passionen, en film, der er lige ved at ramle ind i melodramaet, men aldrig gør det. Også her, som på så mange andre niveauer i filmen, går kulde og varme, lidenskab og følelseskulde hånd i hånd.

Filmen er dramatisk, men bliver ikke følelsesmæssigt oprivende, billederne veksler mellem at være kontant registrerende - gerne udefra og ind - og så at være så tæt på, at det figurative i billederne opløses, så man mere fornemmer en følelse (hovedsageligt begær) end konkrete genstande.

Filmen handler om modstand og friktion i livet. Og den glæde, der kan komme ud af det. Både Elisabetta og Emma forelsker sig, Elisabetta i en pige og moderen i en meget yngre mand, og det kan familien ikke holde til, selvom der i begyndelsen af filmen bliver sagt, at ingen besejrer Recchi-familien.

Også publikums direkte indlevelse møder modstand af formen, filmen er langtrukken, punktvis energisk, men også gerne dvælende langsom.

Tilda Swinton har medproduceret filmen og har været dybt involveret i projektet i mange år. Hun spiller fænomenalt og bærer filmen på sine blege skuldre. Og hun skaber varme i Milano - og i biografen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.