You Will Meet a Tall Dark Stranger

Woody Allen er tilbage i London med ”You Will Meet A Tall Dark Stranger”. I centrum er menneskers vildrede og tåbeligheder.

You Will Meet a Tall Dark Stranger

USA, 2010

Instruktion: Woody Allen

1 time 30 min.

Premiere i dag i biografer landet over

Det er Shakespeares berømte ord fra ”Macbeth”, at livet er uden betydning, kun fuldt af larm og spektakel (frit oversat), som Woody Allen har lagt som en mørk klangbund under sin sorte komedie om en gruppe menneskers forvirrede liv, halve tilløb, frustrerede ambitioner, forgæves drømme, dumpe smerte og vidtløftige illusioner.

De har så travlt med at gennemskue hinanden, men aldrig sig selv.

Efter en afstikker til Barcelona: Den flagrende sanselige ”Vicky Christina Barcelona” (2008), en tur hjem til New York: Den kærligt overbærende komedie: ”Whatever Works”, er han - for fjerde gang - i London.

Byen virker kold og afvisende og hans personer mere indesluttede og forkrampede end neurotikerne i New York, der altid - hvor slemt det så står til - synes at leve på et overskud: Det skal nok gå.

Realiserer sig selv

I London er der underskud - på samtlige konti. Alfie (Anthony Hopkins, der spiller med vanlig sårbar virilitet) er 70 eller lidt mere og manisk optaget af sig selv som mand. Han bryder op fra et 40 år gammelt ægteskab, for nu skal han ud og realisere sig selv, og viagra er til stor hjælp.

Han er brændt på en laber escortpige, der leveringsdygtigt fornyer hans sexliv og omgås hans bankkonto yderst frimodigt. Men hun viser sig modsat de fleste andre i historien oprigtig nok, uforstilt og gør sig ikke til af noget, men har en naiv, spontan varme.

Hans kone (Gemma Jones, som er fremragende og næsten generende nærværende) føler sig forladt og fortabt, tyller whisky og sherry i sig og konsulterer en spåkone. Hun lover hende en gylden fremtid og forsikrer, at hun udstråler bølger af voldsom energi, som også er voldsom og voldsomt irriterende.

Af alle personerne ender hun med en art ro i sjælen om end i spiritisme, tabt for virkeligheden.

Parret har en datter, Sally, der sammen med escortpigen er historiens mest normale og sympatiske person, selv om hun nølende lægger op til en affære med en galleri-ejer (Antonio Banderas, hvis macho-attituder her er totalt amputeret).

Et højdepunkt

Men Sally har det ikke nemt - med den mor og den far og så sin mand, Roy (Johs Brolin - vi så ham sidst som skurk i ”Wall Street: Money Never Sleeps”). Her er han navlepillende hysterisk og opkæftende. Han har fået en roman udgivet, men nr. to forkastet, og det er ubærligt, hvad omgivelserne må bøde for, hans kone, men især svigermor. Et skænderi mellem de tre hører til filmens højdepunkter.

I sin kvide mener han sig berettiget til at gå i lag med kvinden overfor, en køn pige, som han belurer i vinduet.

Hvordan det hele spænder af, skal ikke udpensles, men skrækkeligt er det, for det er en komedie på kanten af misantropi, som Woody Allen har drejet, men afslappet og syrligt humoristisk i sit syn på tilværelsens meningsløshed og med et overbærende blik på menneskers vildrede og tåbeligheder. Han er som bekendt af jødisk afstamning, hvad han i hele sin karriere har forholdt sig yderst ironisk til, men han kender naturligvis Det gamle Testamente ud og ind, ”Prædikeren” måske især.

Skønt det er Shakespeares ord fra ”Macbeth”, han citerer, kunne han med lige så stor ret som motto for hele affæren have sat den vrantne Prædikers bemærkning, når han konstaterer, at »menneskene er gode nok, men de har så mange sære ting for«, og hvad er det alt sammen: »Tomhed og jag efter vind.«

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.