Sin nombre
Gangsterverden og illegale immigranter kobles sammen i sønderlemmende skæbnefortælling.
Drama
Sin Nombre
Frankrig, 2009
Instruktion: Cary Fukunaga
1 time 33 min.
Premiere i dag i Dagmar og Grand i København og Øst for Paradis i Århus
13, 12, 11, 10…..3, 2, 1 – den tatoverede gangsterboss Lil’ Mago tæller sekunderne, mens hans undersåtter sparker en lille dreng sønder og sammen.
Den 12-årige Smiley har frivilligt indvilliget. Han vil optages i gangsterbanden Mara Salvatrucha, som hersker blandt blikskure i slummen i Mexico. Vil, for hvad er alternativet? »Din frygt går væk – men dine brødre har du for evigt,« beroliger gangsterbossen Smiley, mens han med en baby på armen lærer drengen at skyde illoyale bandemedlemmer.
Smileys ven, den ældre Casper (Edgar Flores) med det sørgmodige blik, har en smuk pige, som han elsker. Han går på strejf med hende i hemmelighed i stedet for at følge bandens direktiver.
Da Lil’ Mago opdager forræderiet, tager han resolut fat i pigen for at fuldbyrde sin ret som leder. I en brutal scene spiddes dyret i mennesket, og pigen dør ved hans aggression. Caspers sjæl flænses, mens han passivt tilpasser sig gruppen.
Et spor af håb
Fra gangsterverdenens blodige fortvivlelse følger filmen et spor af håb i hælene på illegale immigranters rejse til Amerika.
Den unge teenager Sayra (Paulina Gaitan) bor i Honduras. Hun genforenes med sin far, som vil føre hende til sin nye familie i USA. Rejsen går igennem Mexico, hvor immigranterne på ryggen af et tog med det yderste af neglene holder fast i en drøm.
Her flettes fortællingerne sammen i en ydmygende scene, hvor gangsterboss Lil’ Mago, Smiley og Casper overfalder og frarøver immigranterne deres penge. Da Lil’ Mago forsøger voldtægt af Sayra sprænges de tusindvis af sprækker i Caspar og danner et hele.
I et koncentreret overblik tager følelsen af hadefuld hævn og menneskelig omsorg over for eget behov for overlevelse. De to sårbare unge Caspar og Sayra danner herfra parløb med en understregning af ordet løb.
Instruktørpris
”Sin Nombre” vandt prisen for bedste instruktion på Sundance Film Festival 2009.
Filmen lægger sig i slipstrømmen af film som ”City Of God” og ”Maria Full Of Grace”, men mangler den førstes skarphed og den andens tætte menneskeportræt.
Sammenkoblingen mellem de to spor får aldrig filmen til at flyde frit, men uberørt lades man på ingen måde. Slutscenen mellem vennerne Smiley og Casper forsegler på sønderknusende vis en forhærdet sjæl.