Fem selskaber sidder på støtten

Cirka 75 pct. af Det Danske Filminstituts produktionsstøtte til danske spillefilm har de seneste tre år fordelt sig på bare fem selskaber og deres tilknyttede instruktører. Nordisk Film, Zentropa, Nimbus Film, M&M Productions og Thura Film har hævet tre fjerdedele af støttekronerne, mens en lang række mindre aktører måtte slås om smulerne.

Blandt de små tæller i denne sammenhæng Erik Clausen, Christoffer Boe og Anders Morgenthaler, som i kraft af tidligere værkers kvalitet og salgsevne er så godt som garanteret støtte fra instituttet.

Til mindre celebre og yngre kræfter er der således - når man ser bort fra den deciderede talentudviklingspulje New Danish Screen - kun en mikroskopisk andel af den samlede støttepulje.

Det er Søren Juul Petersen, fhv. reklamemand på fuld tid, i dag producer i det lille filmselskab Zeitgeist, der har gennemgået filminstituttets støtteudbetalinger og trykket på sin lommeregner. Resultatet er han langt fra tilfreds med.

Magelige mastodonter

»Den førte politik har været åbenlys: Filminstituttet har satset på få og store selskaber som lokomotiver for hele branchen. Nu ser vi, at mastodonterne er blevet magelige. De klarer sig dårligt økonomisk, og publikum er ved at miste tilliden til dansk film. Jeg synes, at man bør kigge ned i skovbunden og se, hvad der vokser dernede. Der er ingen kreativ krise i dansk film, men en alvorlig strukturel krise. Vi, der skal levere nytænkningen, kan kun vanskeligt få del i pengene. Sker der ikke noget, vender folk sig helt væk fra branchen,« spår Søren Juul Petersen.

Seks afslag

Han har et konkret eksempel, og det hedder ”Remix”. ”Remix” er en film om popkultur og ungdomsberømmelsens bagside begået af svenske Martin Hagbjer, der er uddannet fra Den Danske Filmskole årgang 1997. Filmen har modtaget fire officielle og to uofficielle afslag på produktionsstøtte.

Zeitgeist færdigproducerede alligevel ”Remix” i samarbejde med SF Film, TV 2, Zentropa og Peter Aalbæk Jensens fond Papkassen. Da den endelige film forelå, tildelte instituttet ”Remix” i underkanten af en million kroner i lancerings- og kopistøtte. ”Remix” får premiere i 35 danske biografer på fredag.

Meget dyr uddannelse

»Jeg bebrejder ikke instituttets konsulenter, at de ikke har villet produktionsstøtte filmen. De er ansat til at komme med deres subjektive bedømmelse. Det er systemet, der helt overordnet er noget galt med.

Martin Hagbjer er uddannet i Danmark, og det er kun jagerpiloternes uddannelse, der er dyrere end hans. Men når manden så er færdig med sin uddannelse, vil man ikke give ham lidt penge at lave film for. Det hænger ikke sammen,« mener Søren Juul Petersen og fortsætter:

»Den Danske Filmskole uddanner også seks filmproducenter hvert andet år, men hvorfor ser man ikke dem åbne nye virksomheder? Jeg kan selv svare: Fordi de små forretninger ikke kan få del i støttekronerne.

Jeg render ikke rundt og giver fingeren til instituttet, men der mangler en iværksætterstrategi for dansk film. Det er undergrunden, der skal skabe fremdrift, og vi har brug for hjælp.«

Tjener på reklamefilm

Søren Juul Petersens Zeigeist har været tre år om at udvikle og producere ”Remix”, som har et budget på 10 mio. kr.

»Vi tjener penge på reklamefilm, produktion af firmavideoer og sang på strøget, og dem sætter vi så i filmproduktion. At lave film er for os som at spise en elefant. Det tager lang tid, men vi klarer den ved at tygge små bidder.«

Henrik Bo Nielsen, direktør i Det Danske Filminstitut, understreger, at instituttet fordeler pengene inden for de rammer, som politikerne har fastsat i den et år gamle filmaftale, der udløber med 2010. Her hviler filmstøtten i to ud af tre ordninger nøjagtig som i den foregående aftale på instruktørernes tidligere bedrifter.

Banen kridtet op

Det er lykkedes Henrik Bo Nielsen at få tilladelse til at etablere en ny low budget-pulje, men han har ikke fået tilført flere penge, og det er endnu uklart, hvor midlerne konkret skal tages fra.

»Low budget-puljen er også en kunststøtteordning, ikke en erhvervsstøtteordning, men den har en fast billetmålsætning på 75.000. Man kan da godt håbe, at en sideeffekt bliver, at mindre og fornyende selskaber bliver tilgodeset, fordi de kommer med nogle spændende projekter,« siger Henrik Bo Nielsen.

»Jeg synes, at det er for tidligt at bedømme effekten af det seneste filmforlig, men jeg kunne måske nok ønske mig en mindre stram styring. Vi mener i instituttet, at vi er bedst til at vurdere, hvordan pengene skal fordeles, men banen er hårdt kridtet op fra politikernes side.«