Biluheld giver Transformers hovedpine

Skuespilleren Shia LaBeouf var i weekenden involveret i et biluheld, der nu får indvirkning på efterfølgeren til ”Transformers”.

Artiklens øverste billede
Shia LaBeouf slog hånden i det voldsomme uheld. Foto: AP.

Ulykken skete, da den 22-årige skuespiller tog fejl af et skarpt venstresving og kørte frontalt ind i en modkørende bil. Han blev anholdt på stedet og sigtet for spirituskørsel, men blev senere løsladt. Det viser sig dog, at ulykken får et dyrt efterspil.

Shia LaBeouf, der spillede med i sidste sommers storfilm ”Transformers”, indtager også rollelisten i efterfølgeren, ”Transformers: Revenge of the Fallen”. Men han pådrog sig i weekendens ulykke en alvorlig håndskade, som nu får indvirkning på indspilningerne til den kommende Transformers-film. Ifølge lægerne kan han tidligst vende tilbage til indspilningerne om en måned.

Udskyder scener

Den unge skuespillers fravær har skabt store logistiske problemer for filmselskaberne Paramount og DreamWorks, der producerer filmen. De har blandt andet været nød til at udskyde og bytte om på en lang række scener for at imødegå det akutte problem.

”Alle har været nød til at justere deres kalender,” udtaler en unavngiven kilde fra optagelserne til Variety.

Hvorvidt indspilningerne bliver forsinket er vanskeligt at vurdere, men der er forlydender om, at det kun kommer til at dreje sig om en lille uges tid. ”Transformers: Revenge of the Fallen” er sat til at få premiere i de danske biografer den 26. juni 2009.

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen