Gå med fred, Jamil

"Gå med fred, Jamil" er en imponerende debutfilm om, hvordan århundredgamle religiøse konflikter påvirker moderne muslimer i København.

Artiklens øverste billede

Gå med fred, Jamil



Danmark, 2008



Instruktion: Omar Shargawi



1 time, 30 minutter



Premiere i Palads, Grand Teatret, Empire og CinemaxX i København samt fire biografer landet over

Jamil (Dar Salim) er på vej for at dræbe en anden mand. Forhistorien får vi først senere - det gør filmens indledende handling noget uklar rent motivationsmæssigt, men det pirrer nysgerrigheden.

For Jamil virker ikke som en voldsmand. Drabet viser sig at være en hævnakt for mordet på Jamils mor, og den slags skal hævnes. Men med sin hævn har Jamil sat hjulet i gang på en blodfejde, der eskalerer hurtigere, end Jamil kunne have anet. Snart er hans bedste ven, Omar (Omar Shargawi), død, og jagten går ind på Jamil, som for alt i verden vil beskytte sin lille søn, Adam.

Rasende spændende

”Gå med fred, Jamil” er en dramatisk, blodig og rasende spændende film. Blodet banker i årerne, testosteronen drypper fra lærredet, og arabisk blander sig med danske gloser i et filmsprog, vi ikke har set tidligere i Danmark. Hvor ”Pizza King” og ”Fighter” - i øvrigt glimrende film om indvandrermiljøet i København - var instrueret af danskfødte instruktører, er ”Gå med fred, Jamil” en af de første (den første?) spillefilm af en dansk-arabisk instruktør, der tager emnet op.



Den debuterende instruktør Omar Shargawi, der er halvt palæstinensisk, har valgt at lade sin familie og bekendte indtage rollerne, og det lykkes i visse tilfælde utrolig godt - Shargawi senior spiller således Jamils far med stor livskloghed og enorm varme - mens andre falder lidt igennem.

Man mistænker nogle gange det rystende kamera og den hurtige klipning for at dække over den manglende følelsesmæssige intensitet i spillet.

Ingen rene skurke

Det ændrer dog ikke ved, at det menneskelige drama og den overordnede konflikt mellem sunnier og shiamuslimer er både lærerig og vedkommende.



Der er ingen rene skurke i ”Gå med fred, Jamil” - alle har både krigeriske og forsonende sider, hvilket gør tragedien så meget desto større.

For vi er jo alle mennesker - eller som filmens slutkommentar lyder med et citat fra Koranen: »Den som dræber et menneske, for ham er det som at have dræbt hele menneskeheden.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen