Miss Marple skal udskifttes

Den nuværende Miss Marple på britisk tv er fyldt 75 år og går på pension. Nu leder producenten efter en yngre model.

Artiklens øverste billede
Geraldine McEwan fylder 75 og går på pension. Foto: AP

Agatha Christies berømte detektiv Miss Marple skal skiftes ud - måske med en yngre model.

Den 75-årige skuespiller Geraldine McEwan har spillet Miss Marple i 12 krimier for det britiske tv-netværk ITV, men nu er hun gået på pension.

Derfor leder ITV efter en ny skuespiller, som kan efterfølge Gracie Fields, Margaret Rutherford, Helen Hayes, Angela Lansbury, Joan Hickson og Geraldine McEwan.

Yngre model

Historierne om Jane Marple er solgt til over 100 lande og er en profitabel eksportvare, men ITV spekulerer i, om en yngre skuespiller kan tiltrække et yngre publikum.

Geraldine McEwan var 70 år, da hun fik rollen som Miss Marple.

»Vi søger vidt og bredt efter en ny Marple. Der kan måske findes en yngre Marple med skuespillerinder fra 50 år og opefter, « siger en talsmand fra ITV til The Times.

Det betyder blandt andet, at 54-årige Victoria Wood, Julie Walters og Geraldine James begge 57 år er kandidater til rollen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen