Dansk gyserkomedie lige i øjet

En fakir i en kuglepen, Ole Thestrup som bedemand og en krematorieovn med et kælenavn: "Fakiren fra Bilbao" kombinerer med finurlig snilde det vildt fantastiske og det nært genkendelige.

FAKIREN FRA BILBAO
Instruktion: Peter Flinth
Danmark 2004
85 minutter
Tilladt for alle,
men frarådes børn under 7 år
Premiere 1. juledag i 80 biografer
landet over

Et godt dansk filmår kunne næppe have fået en bedre afslutning end med dagens to premierer. "Pusher II" og "Fakiren fra Bilbao" understreger til sammen spændvidden i årets høst og viser, at dansk film på den anden side af dogme også formår at takle genrefilmene med kreativt talent. "Fakiren fra Bilbao" er en velsignet vanvittig gyserkomedie om næsten-teenage-tvillingerne Emma og Tom, der sammen med deres mor Louise flytter ind i det gamle spøgelseshus Elgens Øje, langt væk fra lands lov og ret, men klods op ad kirkegården. Anslaget spiller på alle gyserens standarder, godt hjulpet af Eric Kress' meddigtende fotografering med skæve vinkler og dunkle farver. Så snart børnene lades alene hjemme, bliver det tordenvejr og lynild. Dørene knirker, gitterlågen piber, spindelvævet hænger tykt som tåge, selv en kat dukker frem af ingenting, og et par skumle forbrydere banker på døren, på jagt efter verdens største diamant.

Underholdende galskab

Men gyset går hele vejen hånd i hånd med en eminent underholdende galskab. Det er svært at være rigtig bange for en skurk, der hedder Florian Flambert, og næsten lige så svært at fæstne lid til den gode hjælper, der dukker op i form af titlens fakir, som af alle steder er fanget i en kuglepen.

»I får tre ønsker, hvis I lukker mig ud,« råber han til tvillingerne, men det er mere end den stakkels fakir kan leve op til. Faktisk er han blot en næsten helt almindelig mand, der lugter lidt ramt efter at have været indespærret 50 år i en kuglepen. Til gengæld er han godt konserveret.

"Fakiren fra Bilbao" er gjort af storslåede detaljer, hvoraf mange er hentet fra Bjarne Reuters børne-ungdomsroman, som filmen bygger på. Reuter har en sprogligt sprudlende åre, der slipper fantasien løs, men samtidig også en evne til at holde de fantastiske og absurde elementer forankret i en genkendelig virkelighed med største selvfølgelighed. Det fanger filmversionen flot. Man mærker Reuters ånd og tone gennem det hele, men samtidig har manuskriptforfatter Mette Heeno bragt tempo og direkthed til historien, givet personerne mere fylde og tildelt dem replikker, der ligger rapt og snapt på tungen.

Ole Thestrup - udstyret med den mest fantastiske overmund - spiller den lokale bedemand og ejendomsmægler i ét. Maxwell Moony hedder han og introducerer blandt andet Emma til sin elskede krematorieovn Varme Viola. Thestrup er formidabel til roller som denne. Han har en evne til at overspille og underspille i ét, som mange ikke gør ham efter.

Lige så forrygende er Sidse Babett Knudsen som tvillingernes mor, der maler kopi-kander på et lille potteri med eksport til Japan. Knudsen trives tydeligt i rollen. Der er lidt af samme rablende, forvirrede charme som i "Den eneste ene" over hendes Louise, men samtidig er hun uden tvivl en god mor.

Veloplagt

Tyske Moritz Bleibtreu spiller fakiren med uimodståelig dialekt, svenske Lisa Nilsson er Louises chef fru Hagawagitta, og i det hele taget er voksenrollerne veloplagt og opfindsomt besat (kun et par umotiveret amerikaniserede politibetjente falder udenfor).

Men selv om humoren ligger hos de voksne, glemmer Peter Flinth ("Ørnens øje") aldrig , at det er børnene, der er hovedpersonerne. Det er dem, der er normalitetens garanter og publikums fikspunkter, og Klatretøsen Julie Zangenberg og Aksel Leth (Egon fra "Olsen Banden Junior") færdes i det gale univers med uimponeret naturlighed.

Mod slutningen er der vel mange overspring for at få skabt en happy end, men det tager vi med i den lette ånd, som filmen er tænkt og skabt i. Det er smittende fornøjeligt, og for en gangs skyld er det lykkedes at skabe en dansk familiefilm, der vil kunne begejstre hele familien.

kultur@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.