ALFIE: Instr. Charles Shyer

Historien om Alfie er filmet en gang før (1966). Den var der ikke noget ved - bortset fra en superb Michael Caine i hovedrollen som flanerende cockney playboy, der mener, det er dumt at gøre én kvinde ulykkelig, når han kan gøre mange lykkelige. Men kan han nu også det?

ALFIE
Instruktion: Charles Shyer
USA 2004
1 time og 46 min.
Premiere i dag.

Jude Law er ikke nogen Michael Caine. Jude Law er faktisk intet bevendt som skuespiller - fad og kedsommeligt poserende med egenskaber, han er totalt blottet for: Talent, charme, kvikhed, slagfærdighed. Tilmed er manuskriptet konstrueret så klodset, at han ustandseligt plaprer sine blærede betragtninger direkte til kameraet og altså til tilskueren. Men hvad rager han og hans fjas os?

For fjas er, hvad filmen handler om. Lummer fjas! Alfie er en selvforherligende, afstumpet storforbruger af kvinder og bilder sig ind at være Guds gave til det samlede kvindekøn. Det er en klar fejltagelse. Han er intet andet end en trættende nar, som filmen minsandten forventer, vi skal føle med, da han til sidst kommer lidt i tvivl om sine evner. Vi andre har betvivlet dem fra starten.

Det samme gælder instruktørens - og manuskriptforfatterens. De er én og samme person. Visuelt er filmen klodset og tung i optrækket og replikkerne friskfyragtige indtil det ulidelige. Således er Alfie meget optaget af det mandlige organ, mere end det fortjener, i hvert fald når det er hans. Alligevel betegnes det fra begyndelsen som "Big Ben". Dermed er niveauet sat, blot synker det stadig undervejs, så at Alfie bliver et bekendtskab, man helst havde været foruden og filmen om ham en uappetitlig affære.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.