HEAVEN: Instr. Tom Tykwer

En bombemager søger tilgivelse på kærlighedens bumpede vej i Tom Tykwers posthume Kieslowski-filmatisering.

Heaven

Instruktør: Tom Tykwer

Tyskland/USA 2001

1 time og 35 minutter

Premiere i dag i Palladium og Empire samt Palads i Århus



Set i et internationalt perspektiv har tysk film været en lettere skrantende størrelse lige siden 70'erne, hvor det var navne som Rainer Werner Fassbinder, Wim Wenders og Werner Herzog, der førte det store ord.

Syd for grænsen har man dog stor tillid til, at Tom Tykwer vil bryde cirklen.

Af den unge auteurs i alt fem film har "Vintersoverne" og hurtigløberen "Lola" allerede været omkring de danske biografer, mens hans forrige film, "Krigeren og kejserinden", skulle være på vej.

Inden da er der mulighed for at stifte bekendtskab med Tykwers første internationale produktion. "Heaven" fik en hård medfart, da den åbnede Berlin-festivalen i februar, bl.a. fordi bombeeksplosioner i højhuse blev anset for at være et lovlig politisk ukorrekt emnevalg mindre end seks måneder efter 11. september.

"Heaven" er imidlertid langt bedre end sit rygte.

Der både begyndes og sluttes med en virtuel helikoptertur, for selv om filmen udspilles i den såkaldt virkelige verden, er de mere flyvske, for ikke at sige metafysiske motiver også en vigtig del af historien. Af gode grunde, for "Heaven" bygger på et manuskript fundet i Krzysztof Kieslowskis dødsbo - vanen tro medforfattet af Krzysztof Piesiewicz, der selv havde fået idéen med at skrive en trilogi om himmel, helvede og skærsild.

Dødelig selvtægt

Den polske duos faible for bibelske problemstillinger - de skrev også hovedværket "Dekalog" sammen - går igen i "Heaven"s manuskript, der kredser om skyld, soning og tilgivelse. Cate Blanchett spiller den unge, enlige Philippa, der konstruerer en bombe, som hun placerer i en narkobagmands kontor i Torino. Misdæderens dødelige produkter har kostet hendes mand livet, men på grund af en rengøringskones pludselige og helt tilfældige opdukken er det i stedet fire uskyldige personer, der må lade livet som konsekvens af Philippas selvtægt.

Philippa arresteres, og under politiforhøret falder den unge carabiniere og oversætter Filippo (Giovanni Ribisi) pladask for den anklagede og udtænker en sindrig plan, der både skal befri kvinden og føre hende i hans arme. Mange af filmens scener udspilles i forhørslokalet, men i sidste akt bryder parret ud af politihovedkvarteret - og stiløvelsen ud af sine kammerspilsrammer. Vel ankomne i de toskanske bakker (det foretrukne motiv, når renæssancens malere skulle skildre paradis) lader Philippa og Filippo sig karseklippe, så de for alvor kommer til at ligne to tvillingesjæle på flugt fra en uretfærdig verden.

Tykwers outsiderromantik kan virke naiv, men til gengæld kan instruktøren (og hans faste fotograf Frank Griebe) iscenesætte tableauer af en anden verden. På det tekniske plan står det visuelt overrumplende og narrativt udspekulerede drama ikke tilbage for nogen Hollywood-produktion. F.eks. er Tykwers greb med at gengive de mest nervepirrende scener i slow motion meget virkningsfuldt, men i det store og hele forbliver "Heaven" dog en film, der appellerer mere til forstanden end følelserne. Og det til trods for at den altid fascinerende Cate Blanchett går så determineret til værks, at hun tilmed kaster sin smukke manke.

Tykwer takker af med en slutning, der er næsten lige så fantastisk (fjollet, vil nogle sikkert mene) som Triers ringende klokker i "Breaking the Waves". Findes der en nådig Herre? Tykwers betagende overflyvninger af de italienske byer og landskaber antyder i hvert fald eksistensen af et højere forsyn.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen