THE STATION AGENT: Instr. Thomas McCarthy

Generøs film om ensomheden, der er bedst, når man har nogen at dele den med. "The Station Agent" er en lille film. En lille film om en lille mand, hvis eneste interesse er tog. Modeltog. Så bliver det næsten ikke mindre.

THE STATION AGENT
USA 2003
Instruktion: Thomas McCarthy
88 minutter

Men Thomas McCarthys debutfilm gør et stort indtryk. Det er en film, der med sine bittesmå armbevægelser favner hele sit publikum og giver dem et kæmpe knus. Det er næsten umuligt ikke at holde af det lavmælte drama med den underspillede humor, eller af dets 135 cm lille hovedperson Finbar, der ellers gør, hvad han kan for at skubbe folk fra livet.

Som dværg har Finbar meget mere opmærksomhed end han kunne ønske sig, så da han arver en forladt remisestation i New Jersey lukker han sin modeltogbutik og indstiller sig på et isoleret liv med at sidde og vente på de enlige dagligt passerende godstog.

Men Finbar får ikke sin ensomhed alene. Hver dag parkerer Joe sin pølsevogn lige udenfor Finbars station. Den unge bønnestage er ligeså kontaktsøgende, som Finbar er afvisende, men Joe forstår ikke et vink med en vognstang og lader sig ikke intimidere af den lille mands afmålthed.

Det gør Olivia til gengæld. Første gang hun ser Finbar, er hun lige ved at køre ham ned. Også anden gang, men ensomme sjæle har god tid og efterhånden vokser et ulige og usikkert - men ikke et sekund utroværdigt - venskab frem mellem de tre enspændere.

Hug af livet

"The Station Agent" er skrevet til Peter Dinklage, der er eminent som den panderynkende Finbar, og som ikke mindst er det, fordi han suppleres af de lige så gode Bobby Cannavale og Patricia Clarkson.

I al deres forskellighed spejler de hinanden, uden på noget tidspunkt at blive reduceret til typer. Det kunne manuskriptforfatterne til vores danske tv-serier - al ære og respekt - lære noget af. Finbar, Joe og Olivia er rigtige levende mennesker, der har fået hug af livet og er blevet efterladt langt mindre, end de i virkeligheden er.

Historien savner lidt fokus i sidste del, men skuespillerne, McCarthys fint registrerende manuskript og hans sans for stilhed såvel som ord, bærer filmen flot igennem.

Det er en fin og enkel historie om venskab på prøve, med den smittende varme, der kan udspringe af et sådant, men også med den sorg, smerte og vrede, der gør det helt og varigt. Ikke så dårligt skuldret af en lille film.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.