Fortsæt til indhold
Streaming, film og tv

Et knust venskab gør mere ondt end et knust hjerte

Da Steve forelsker sig i sin bedste venindes datter, bliver det starten på en bitter krig mellem to mennesker, der troede, de kendte hinanden bedre end nogen andre.

Alice og Steve havde et kortvarigt forhold som unge, men da romancen ikke gik, blev de i stedet bedste venner. Gennem 30 år har de været hinandens platoniske soulmates – og nok også tættere, end de er med deres respektive ægtefæller. De deler alt: vittigheder, bekymringer og kokain.

»Hvis der kom en oversvømmelse, ville jeg udhule min egen mors lig og bruge det som kano for at få dig i sikkerhed,« bebuder Alice i en karakteristisk sorthumoristisk kærlighedserklæring.

Steve og Alice kan slet ikke forestille sig, at noget kan komme mellem dem.

Men så går Steve i seng med Alices datter.