Brigitte Bardot er død, 91 år gammel: Hun var først og fremmest ”Kvinden” og kun dernæst sine filmroller
Brigitte Bardot løb ind i det, meget smukke mennesker risikerer i filmens verden. At langt de fleste ikke var i stand til at se forbi hendes skønhed og ind til talentet. Karrieren som stjerne blev kort, men livet blev langt. Og Bardot var tidligt ude med sin kamp for dyrevelfærd.
Den franske skuespiller, sanger og dyrevelfærdsforkæmper indspillede sin sidste film i 1973 efter at være brudt igennem som 22-årig i 1956. Gennembruddet kom efter en del børne- og ungpigeroller som Juliette i Roger Vadims ”Gud skabte kvinden”. I filmen spiller hun en ung kvinde på 18 år, der har mere end det, man dengang kaldte ”almindelig” lyst til…