”Et år, en nat” er uafrystelig i al sin afdæmpethed
Spansk instruktør skildrer med stor overbevisning, hvordan et kærestepar reagerer meget forskelligt på terrorangrebet på Bataclan i 2015.
Det er ikke bare Ramón (Nahuel Pérez Biscayart) og Céline (Noémie Merlant), der er forandret. Det er hele Paris.
I åbningsscenen af spanske Isaki Lacuestas forbilledligt afdæmpede og indfølte ”Et år, en nat”, der er en filmisk bearbejdning af Ramón González’ erindringer om terrorangrebet på det parisiske spillested Bataclan fredag den 13. november 2015, går det rystede kærestepar, der netop har overlevet terrorens gru, gennem et mennesketomt Paris.
De er iført varmende cellofan, der får alt til at ligne noget fra en postapokalyptisk mareridtsvision. Fremmaningen af præcis den følelse, som rædselsslagne tv-seere verden over også sad tilbage med, er en perfekt emotionel indgang til en film, der både vil tage fat om traumet og tør insistere på, at der er en vej tilbage til livet.