- For abonnenter
Josephine Park er vidunderlig som fertilitetslæge på afveje i Netflix-serien ”Skruk”
Det er ikke enhver kvindes drøm at starte en graviditet med indbrud i sædbanken, men det er ikke desto mindre, hvad der sker for Nana i ”Skruk”.
KOMEDIE
SKRUK
DANMARK, 2022
Skabere: Amalie Næsby Fick og Nikolaj Feifer
Kan streames på Netflix
Seks afsnit à ca. 30 minutters varighed
Nana (Josephine Park) er måske ikke ligefrem skruk i sådan traditionel forstand. Hun har ikke babyer på hjernen, falder ikke i svime over småbitte sokker og udser sig ikke enhver mand til at være potentiel far til sine kommende børn. Faktisk kører den 37-årige Nana det hele temmelig stille og roligt. Hun har lige knaldet med Flot Fys (Emil Prenter) til en fredagsbar, men har ikke behov for at køre det videre end det, og hendes privatliv er heller ikke ligefrem gearet til et barn. Men Nana er dag ud og dag ind omgivet af babyer, ægudtagninger og sædopsætning på sit job som fertilitetslæge på en fancy københavnsk privatklinik, og da hun en dag for at teste billedopløsningen i det nye udstyr får veninden og receptionisten Simone (Olivia Joof Lewerissa) til at scanne hendes æggestokke rammes hun af en ubehagelig kendsgerning. Der er nærmest ikke flere æg tilbage. Så hvis Nana vil gøre sig forhåbninger om nogensinde selv at blive mor, skal det ske inden for det næste halve år.