Nok en Murakami-novelle bliver til en helaftensfilm – og sikke en velgørende, Oscar-vindende en af slagsen!
Sorgterapi på bagsædet bliver til eksistentiel udforskning af de aftryk, livet sætter.
Årets Oscar-vinder for bedste internationale film er ikke en af dem, man kommer til at anbefale vidt og bredt. Dertil er den for insisterende sin egen. Men man anbefaler den uforbeholdent og desto mere varmt til en mindre skare, som man tiltror lysten og evnen til at kunne absorbere tre timers slow cinema om Tjekhov, bilsamtaler og ikke mindst sorgbearbejdelse,…