Fortsæt til indhold
Streaming, film og tv

I ”Catch and Kill: The Podcast Tapes” fører Ronan Farrow endnu en gang bevis for en af Hollywoods mest afskyelige mænds forbrydelser

Selv om vi efterhånden har hørt den flere gange, fortjener Ronan Farrows afsløringer i ”Catch and Kill” også en dokumentarserie.

DOKUMENTAR

CATCH AND KILL: THE PODCAST TAPES

USA, 2021

Instruktion: Fenton Bailey og Randy Barbato

Vises på HBO Nordic

6 afsnit a ca. 25 minutters varighed (anmeldelsen er baseret på de første fire afsnit)

Sidste år udkom Ronan Farrows dokumentariske mammutværk ”Catch and Kill” på dansk; en bog, der med udgangspunkt i Farrows journalistiske afsløringer for The New Yorker sammen med vidneudsagn fra en række misbrugte kvinder var med til endelig at få fældet og dømt mediemogulen Harvey Weinstein og hans systematiske overgreb på kvinder i medieverdenen.