Filmatiseringen af efterkrigsklassiker er et interessant, men ubalanceret drama
Interessant tysk film farer vild mellem ekspressionisme og historisk realisme.
»De brugbare må føje sig.« Sådan lyder en nøglereplik i Christian Schwochows filmatisering af Siegfried Lenz’ berømte efterkrigsroman ”Tysktime” fra 1968. Den er lagt i munden på den vejrbidte pater familias Jens Ole Jepsen (Ulrich Noethen), der i en øde flække ved Vadehavet sørger for, at nazisternes politik bliver overholdt, og ordene falder til…