Fortsæt til indhold
Streaming, film og tv

Første afsnit af ”Efterforskningen” savner nødvendighed og nerve

Hvorfor skal vi se en tv-serie om sagen om drabet på Kim Wall? Det kommer Tobias Lindholm ikke med overbevisende svar på i første afsnit af den nye TV 2-serie ”Efterforskningen”.

DRAMA

EFTERFORSKNINGEN, AFSNIT 1

DANMARK, 2020

Skrevet og instrueret af Tobias Lindholm

Vises på TV 2 mandag aften og kan streames på TV 2 Play

Der findes næppe en mere troværdig manuskriptforfatter herhjemme end Tobias Lindholm. Hans uovertrufne signatur står på Thomas Vinterberg-film som ”Submarino” (2010), ”Jagten” (2012), ”Kollektivet” (2016) og senest ”Druk” (2020), og det er også Lindholms fornemmelse for det stærke drama, der har gjort hans egne film – ”R” (2010, instrueret sammen med…