Fortsæt til indhold
Streaming, film og tv

»For mig er han den eneste rigtigt skræmmende superskurk«

Den nye film om Batmans nemesis er en tragisk tur rundt i sindet på en forkrøblet sjæl. Men er galskaben tjent med en forklaring?

På en superskurkeskala over fiktionens mest ikoniske tegnede massemordere og ondskabsideologer troner Jokeren i toppen med grønt hår, farverigt jakkesæt og røde læber.

Nok er der tale om en legendarisk klovn, men da ikke alle menneskers kulturelle interesser strækker sig til grafiske romaner og superheltefilm, opridses her data på Batmans ærkefjende:

»Jokeren er som figur direkte forbundet med det urstof, som ægte mareridt består af. For mig er han den eneste rigtigt skræmmende superskurk,« siger Mads Bluhm, projektleder på Bogforum Comics.

»Der findes andre ikoniske skurke som Thanos, Dr. Doom og Lex Luthor - men Supermans nemesis mangler måske lidt det visuelle. Jokeren har også visuelt påtaget sig klovnefiguren - en skabning, som overraskende mange har ét eller andet traumatisk forhold til.«

Tegneserie-connoisseur Morten Søndergård - i branchen kendt som Marvel-Morten - kalder Jokeren for den »mest kendte ærkefjende overhovedet«:

»Han er sindssyg og overholder slet ikke den sociale kontrakt. Fuldstændig rygende kaotisk gal. Modsat f.eks. Thanos (skurken i ”Avengers”-filmene), der har en delvist rationel idé om at destruere halvdelen af verden for at skabe orden i tingene.«

Hannibal Lecter mistede også saft og kraft, da man begyndte at afmystificere ham.
Morten Søndergård, tegneserieekspert

Som Ofelia uden Hamlet

Nu har den sminkede bandit fået sin egen film og et dertilhørende massehysteri foranlediget af PR-arbejde, tidlige anmeldelser, navne som Robert De Niro og angiveligt et godt stykke skuespil. ”Joker” med Joaquin Phoenix i titelrollen havde lørdag verdenspremiere ved filmfestivalen i Venedig, og visse anmeldere gisner allerede om oscarstatuetter til hovedrolleindehaveren.

Herhjemme afventer entusiasterne filmens premiere den 3. oktober med både spænding og skepsis. For i én lejr mener man - før at have set filmen - at Jokerens styrke er uforklarlig utilregnelighed.

»Det irriterer mig, at de giver Jokeren en solofilm og forsøger at forklare galskaben. Så mister han noget af sin magt, kraft og styrke. Det bliver ikke en kaotisk figur, men en tragedie om et stakkels menneske, der har været udsat for samfundets dårligdom. Nogle figurer fungerer bare bedst uden en forklaring om, hvorfor de er, som de er. Hannibal Lecter mistede også saft og kraft, da man begyndte at afmystificere ham,« mener Morten Søndergård, der blev noget forundret, da han hørte, at man ville tage Jokeren ud af Batman-universet.

Her har de to ærkefjender fulgtes ad i omtrent 80 år, siden Jokeren debuterede i ”Batman #1” og med en drabelig gift fik sine ofre til at omkomme under latter. Morten Søndergård sammenligner det med at trække Ofelia ud af ”Hamlet”.

»Men det er typisk Hollywood,« siger han.

»Superheltegenren er blevet lige så populær og udbredt, som western var i 50’erne, så der kommer alle mulige variationer og afskygninger som ”The Avengers” og parodifilm som ”Deadpool”. Nu prøver man - og det er mine fordomme, der taler - at lave en art movie i en meget populær genre, der skovler penge ind. Man har tilsyneladende held med PR-arbejdet og har skabt en oscar-buzz, og man lader Robert De Niro være med i en slags homage til ”The King of Comedy”, hvor han i øvrigt spiller fantastisk.«

Mads Bluhm deler Morten Søndergårds bekymring over forsøget på at forklare den ikoniske karakters oprindelse.

»Der er ikke noget, der kan gå så galt, som når man prøver at forklare en figurs - især en skurks – adfærd med, at det er, fordi han sad omvendt på potten som barn. Man skal hæfte sig ved ordet foran skurk. Superskurk. Hvad han ikke har gjort af forfærdelige ting op gennem Batmans karriere - det er jo fuldstændig utilgiveligt. Og uanset hvilken psykologisk forklaring du knytter på, kan du jo aldrig nå til et punkt, hvor det rigtig giver mening,« siger Mads Bluhm.

Morten Søndergård mener ikke, at DC tidligere har haft held med sine superheltefilmatiseringer og kalder muntert Batman-filmene for en »forbrydelse mod menneskeheden« samt afdøde Heath Ledgers Joker-skuespil i ”The Dark Knight” for »over the top«.

Han vurderer dog, at skuespiller og rolle i tilfældet ”Joker” vil passe perfekt sammen.

Joaquin Phoenix var dog svær at overtale til overhovedet at tage imod rollen i første omgang, og i et interview med Total Film Magazine har han fortalt, hvordan filmens instruktør, Todd Phillips, brugte uforholdsvis lang tid på at overtale ham til at være med, fordi rollen angiveligt var skrevet til ham.Først og fremmest var der en masse frygt forbundet med at sige ja til rollen.

Rå menneskelig ødelæggelse

Om den frygt havde noget at gøre med, at han skulle følge Heath Ledger, der i 2009 posthumt vandt en Oscar for sin præstation i filmen ”The Dark Night”, kan man kun gisne om. Flere anmeldere peger på, at Joaquin Phoenix overgår Heath Ledger med længder, idet han formår at bore sig dybt ind i sindet på den vanvittige karakter.

Filmen skildrer, hvordan Jokeren fra at være en ung, psykisk udfordret standupkomiker ved navn Arthur Flecks, der lider nederlag både på scenen og i sit nedslidte liv, skubbes ud over kanten og udvikler sig til den klovnesminkede psykopat, der hærger Gothams gader.

Det er en filmatisering af rå menneskelig ødelæggelse, og ved en pressekonference under filmfestivalen i Venedig fortalte den 44-årige Joaquin Phoenix, hvordan han forberedte sig til den psykisk krævende rolle. Han skulle bl.a. smide adskillige kilo, hvilket påvirkede hans psyke.

Der er tidspunkter i filmen, hvor man vil føle sig knyttet til ham, og hvor man vil heppe på ham. Og så er der tidspunkter, hvor man vil føle sig frastødt af ham
Joaquin Phoenix, skuespiller

Derudover brugte han angiveligt timer på at se videoer af mennesker, der lider af den neurologiske sygdom patologisk latter - også kaldet tvangslatter - for at forberede sig på Jokerens karakteristiske smertefulde grin.

»Jeg øvede og øvede og bad Todd Philips om at komme over til en audition af min latter. Det var så ubehageligt at høre på, at han bad mig om at stoppe det,« fortæller han.

Angsten for sindssygen

Han afslørede også ved filmfestivalen, at han klart foretrak at spille Jokeren fremfor den forpinte Arthur Flecks.

»Arthur er den mest deprimerende af de to, han er anspændt, og alting ved ham er ubehageligt. Måden han bevæger sig på. Han er aldrig tilpas, og jeg kunne ikke holde det ud,« forklarede han og tilføjede:

»Jokeren var derimod total frigørende at spille, for som skuespiller kunne du gøre næsten lige hvad du ville.«

Det var vigtigt for Phoenix, at man som publikum ikke skulle kunne hverken identificere eller diagnosticere Jokeren ved første øjekast.

»Der er tidspunkter i filmen, hvor man vil føle sig knyttet til ham, og hvor man vil heppe på ham. Og så er der tidspunkter, hvor man vil føle sig frastødt af ham. Jeg kom aldrig til det punkt, hvor jeg fuldstændig forstod, hvem han er,« har han fortalt til Total Film Magazine.

Om vi andre vil forstå Jokerens bevæggrunde efter at have set Todd Philips’ ”Joker”, må vi vente til oktober med at finde ud af. Blandt dem, der vil være at finde i biografrækkerne, er Dennis Jacob Rosenfeld, der er cand. scient. bibl. i informationsvidenskab og kulturformidling og holder foredrag om tegneserier.

Én ting, der gør Jokeren speciel, er de kunstneriske spor, man kan finde i hans oprindelse, siger han: Tegneseriefiguren trækker på alt fra “The Man Who Laughs” af Paul Leni med Conrad Veidt til operaen “Pagliacci” (”bajadser”) af Leoncavallo. En anden ting er, at der i tegneseriekataloget findes ikke én, men flere bud på hans baggrundshistorie. Nogle forfattere har ladet ham falde ned i kemisk affald, mens andre har forsynet ham med en tragisk familiebaggrund.

»Han er et hylster, du kan fylde indhold i. Netop fordi han ikke har en fast, kontinuerlig baggrundhistorie, kan du gøre ham patosladet, eller du kan gøre ham til en manisk stjernepsykopat. Og klovne er bare creepy,« siger Dennis Jacob Rosenfeld.

»Der er mange fans, der stejler, fordi Jokeren ikke behøver en forklaring. Han har fra begyndelsen været en gåde, vi ikke har haft nøglen til. Men i tegneserieregi er det ikke usædvanligt at lave historier uden for det, man kalder kontinuitet. Historierne behøver ikke hægtes op på et narrativ med mange år på bagen. Derfor synes jeg heller ikke, det er et problem at lave sådan en historie på film, så længe det ikke sker i selve Batman-hovedsporet. Det interessante bliver, om Jokeren er en lige så spændende figur, når han ikke har en modstander i form af Batman.«

Herunder kan du se den nyeste trailer til »Joker.«