”Silvio og de andre” er et vovet festfyrværkeri af et biografisk drama
Paolo Sorrentinos rablende helaftensfilm om den berygtede Silvio Berlusconi er ikke et sekund for lang.
På latin betyder ordet ”vulgært” bare ”almindeligt” og har altså ikke som udgangspunkt stærke seksuelle bibetydninger. At vi alligevel i daglig tale som oftest bruger ordet vulgært til at beskrive noget overdrevet seksuelt, er der en vis pointe i. For det vulgært seksuelle er på en eller anden måde så simpelt og almindeligt, at det er der til overflod.