Fortsæt til indhold
Streaming, film og tv

Overblik: Her er indholdet af DR's spareplan

DR er af regeringen og Dansk Folkeparti pålagt besparelser på 20 procent i årene 2019-2023.

/ritzau/

DR skærer i medarbejderstaben som følge af en spareplan for årene 2019-2023.

Her kan du læse indholdet af spareplanen.

  • Der nedlægges cirka 375-400 stillinger, heraf cirka 25 chefstillinger.
  • I alt gennemføres der besparelser for 420 millioner kroner om året.
  • DR reducerer antallet af flow-tv-kanaler fra de nuværende seks til tre fra 2020.
  • DR K og DR2 samles under et nyt DR2 med fokus på både samfund og kultur.
  • DR3 og DR Ultra lukker som flow-kanaler, men fortsætter som digitale universer.
  • På radioområdet nedbringes DR's nuværende otte kanaler til fem.
  • P1, P2, P3, P4 og P5 bevares. De tre kanaler, der lukker, er P6 Beat, popkanalen P7 Mix og jazzkanalen P8.
  • Områderne sport, underholdning, livsstil og udenlandsk fiktion bliver beskåret.
  • Den regionale dækning styrkes. Samtidig går DR's tv-drama, indhold til små børn, dokumentar samt kor og orkestre fri af besparelser.
  • De ansatte har frist til 24. september til at søge en frivillig fratrædelsesordning.
  • 10. oktober vil der blive sat navn på, hvem der skal fyres.

Kilder: DR, Journalisten.dk.

Artiklens emner
DR