Annonce
Film & tv

Ny DR musikunderholdning: Swipe den bedste liveperformance videre

Danske artister skal indtage scenen live, mens musikeksperter klæder publikum på til at være dommere og stemme de bedste deltagere videre gennem en live-app.

DR's nye musikunderholdning har Sanne Salomonsen og Lina Rafn som coaches, Kristian Gintberg som vært og Pelle Peter Jensen som fast musikekspert. Foto: Martin Sylvest/Scanpix Ritzau.

Genrer og regler for, hvad der skal ske på scenen er blevet lagt til side i DR's nye musikkonkurrence "LIVE". Deltagerne får lov at gribe mikrofonen og synge deres egen musik i alle afskygninger. Det bliver uden et farverigt ekspertpanel til at sende artisterne videre.

Først ramte swipetendensen datingverden med "Tinder," og nu har musikunderholdningsbranchen meldt sig på banen. I LIVE skal publikum sidde i dommerpanelet med en mobilapp i hænderne til at swipe artisterne videre.

Alle genretyper og egne musikalske kreationer skal have mulighed for at få en stemme, når LIVE bliver skudt i gang den 31. august.

Politikere glæder sig over X Factor-lukning

Musikken bliver taget seriøst og bliver en platform for at lære seerne en masse om forskellige musikgenrer og nye artister.
Pelle Peter Jensen, fast musikekspert på LIVE.

Programmet sigter mod at finde den bedste liveartist med seerne som 'swipe-dommere'. Seerne bliver inviteret ind til en fuld koncertoplevelse af alle de musikalske variationer, der spirrer rundt i kældre, garager og hvor end de musikelskende kan finde rum til deres lyd. Nu bliver de sluppet løs på scenen.

Det er musikekspert, DJ og PR3-vært Pelle Peter Jensen og en ugentlig gæst, der skal give publikum musikalsk ekspertviden og indsigt til ikke bare at swipe blindt, men for alvor slå lyttebøfferne ud. Publikum skal dermed kunne swipe deres favoritter videre ud fra energien fra koncertperformance og et udrustet musikbarometer.

»Livemusikken har det fantastisk i disse år, og derfor vil vi gerne samle danskerne om netop livemusik og give dem en bedre forståelse af, hvad en god liveartist er,« siger DR’s underholdningschef Jan Lagermand Lundme.

Programmet giver også artisterne en stor mulighed, ifølge programmets vært Kristian Gintberg: »Det fede ved dét her format er jo, at det giver artisterne mulighed for at spille deres helt egen lyd og karakter - ligegyldig hvilken genre, de repræsenterer - og samtidig er det med til at booste et musikalsk vækstlag, der normalt ikke har så stort et talerør.«

Det er Danmarks rockmama Sanne Salomonsen og Lina Rafn fra bandet Infernal, der skal coache deltagerne til at nå helt ud over scenekanten til en koncertoplevelse, der sikrer et swipe og nye musikalske oplevelser.

Publikum skal swipe de optrædende videre fra live-auditions og efter 8 ugers liveoptrædener kåre den første vinder af LIVE.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
DR
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Film & TV
Annonce
På den anden side

Kommentar: Københavns Universitet legitimerer krænkelseskulturen

Palle Weis
De nye retningslinjer for håndtering af krænkelser på Københavns Universitet skubber til en tendens, der er samfundsnedbrydende og fragmenterende.
Annonce
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her