Terrorangrebet på Utøya den 22. juli i 2011 er blevet til en voldsom film, men hvad skal vi med den?
I Erik Poppes film om den forfærdelige sommerdag, der ændrede Norges nationale selvforståelse, sættes publikum i ofrenes sted. Men den tilbyder ikke andet end den rene følelse af terror.
Vi ser ham aldrig i filmen. Han er knap en skygge bag et træ. Hans navn nævnes ikke. Manden, der koldblodigt myrdede 69 børn og unge på den norske ø Utøya den 22. juli 2011, er ikke hovedpersonen. Det er ofrene. Det er en strategi, der ligger i tråd med en udbredt holdning i Norge om, at gerningsmanden har fået alt for meget taletid siden udåden. Ved…