Fortsæt til indhold
Streaming, film og tv

Christian Tafdrup spidder satirisk kvindekønnet i ny komedie

Christian Tafdrups anden spillefilm er ætsende morsom, og mere vellykket, men mindre ambitiøs, end debuten fra sidste år.

KATRINE SOMMER BOYSEN

Komediedrama

En frygtelig kvinde

Danmark, 2017

Instruktion: Christian Tafdrup

1 time og 26 minutter

Premiere i dag i 70 biografer landet over

Det er kun lidt over et år siden skuespilleren Christian Tafdrup, der har kunnet ses som slibrig nissekongesøn i TV 2’s julekalender ”Tinkas juleeventyr”, debuterede som spillefilminstruktør med den prisvindende ”Forældre”. Jeg var selv meget fascineret af filmen, men forbeholdende i min anmeldelse, da Tafdrup endnu ikke helt mestrede det lange format.