Kulturministeren bakker nøgenfotograf op

Kulturminister Bertel Haarder er klar til at åbne fotograf Mathilde Grafströms kunstudstilling på Nytorv i København, hvor der også vil blive fotograferet nøgne kvinder.

Artiklens øverste billede
Foto fra udstillingen ”Female Beauty With An Edge” af Mathilde Grafström.

Kulturminister Bertel Haarder har stor sympati for fotografen Mathilde Grafströms fotokunst med nøgne, almindelige kvinder – og er klar til at åbne hendes kunstudstilling ”Female Beauty – Nude in the Public Space” på Nytorv i København 25. juli.

»Det er fantastisk, og jeg er næsten i chok over, at Bertel Haarder vil åbne min kunstudstilling. Det er bare ufatteligt vigtigt,« siger Mathilde Grafström, der i en mail for et par dage siden har fået tilsagn fra kulturministeren.

Her skrev Bertel Haarder blandt andet: »Jeg har stor sympati for din mission. Vi 68’ere forstår jo ikke den kropslige snerpethed, som vi gjorde oprør mod, da vi var unge.«

Fotografens kunstudstilling har ellers været rundt i mediemøllen adskillige gange, fordi Københavns Politi ad flere omgange har vurderet, at hendes fotografier af nøgne kvinder ville være blufærdighedskrænkende. Derfor har hun været nødt til at vælge fotos, hvor man ikke kan se kønsdele. Hendes kunstværk består af 343 sammenskruede Europapaller beklædt med en 50 meter og over to meter høj fotofilm, som viser 71 nøgenportrætter af almindelige kvinder.

Foto fra udstillingen ”Female Beauty With An Edge” af Mathilde Grafström.

»Jeg har været nødt til at udøve en slags selvcensur, fordi man ikke måtte kunne se kønsdelene – og derfor har jeg heller ikke kunnet få de bedste fotos med,« fortæller Mathilde Grafström, der ikke forstår myndighedernes holdning.

»Der er jo ikke tale om pornografi. Politiet har da også efterfølgende været ude at sige, at det var en forkert beslutning, men det er lidt sent nu, hvor jeg ikke kan lave om på mit kunstværk,« siger hun.

Til gengæld har politiet givet tilladelse til, at man kan være nøgen ved åbningen af kunstværket fra kl. 14 til 15, hvor Mathilde Grafström vil fotografere 100 nøgne kvinder oven på sit kunstværk.

Mathilde Grafström begyndte at fotografere nøgne kvinder for godt tre år siden og mener, at der er brug for et opgør med en forskruet holdning til nøgenhed og især, hvordan kvindekroppe kan se ud.

Foto fra udstillingen ”Female Beauty With An Edge” af Mathilde Grafström.

»Jeg fandt ud af, at rigtig mange kvinder havde det rigtig svært med deres kroppe – og jeg vil gerne gøre op med deres negative selvbillede,« siger hun.

Udstillingen på Nytorv varer frem til 5. august, men skal senere vises i en række større danske byer.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.