Nationalt museum fjerner ordet neger fra kunstværker

Statens Museum for Kunst har ændret titler og beskrivelser af værker, hvor ordene neger og hottentot optræder.

Artiklens øverste billede
- Vi fandt ordet neger 13 gange, og vi fandt også ordet hottentot en enkelt gang. De er blevet ændret til afrikaner, siger Peter Nørgaard Larsen. Foto: Stine Bidstrup

Betegnelser som neger og hottentot skal udskiftes med neutrale ord som afrikaner.

Sådan er opfattelsen på Statens Museum for Kunst, som derfor har ændret beskrivelser og titler på 14 af museets kunstværker. Det skriver Politiken.

Det drejer sig blandt andet om værker af Christian IV's hofmaler, Karel van Mander III, og en af faderskikkelserne i dansk billedkunst, Nicolai Abildgaard.

- Vi har lavet en stikprøve i vores database for at se, om vi kunne finde ord, som i dag er stødende og utidssvarende, siger Peter Nørgaard Larsen, samlings- og forskningschef ved Statens Museum for Kunst, til Politiken.

’Negerhoved’ af Christian IV’s hollandske hofmaler Karel Van Mander III vil nu blive kaldt ’Hoved af en afrikaner’ på Statens Museum for Kunst. Foto: Statens Museum For Kunst

- Vi fandt ordet neger 13 gange, og vi fandt også ordet hottentot en enkelt gang. De er blevet ændret til afrikaner, siger han.

Formålet med ændringerne er at undgå ord, som er et levn fra kolonitiden, og som europæere har brugt til at betegne andre etniske grupper.

Peter Nørgaard Larsen understreger, at museet gemmer de gamle titler.

Statens Museum for Kunst er inspireret af Holland. Her har Rijksmuseum i Amsterdam indtil videre ændret 233 titler og beskrivelser, hvor ord som neger og muhamedaner indgik.

Blandt museumskolleger i Danmark er der udbredt enighed om, at det er i orden at ændre beskrivelser af værker, så længe de gamle bliver gemt.

Der er til gengæld uenighed, når det handler om de originale titler.

På Nationalmuseet i København mener man, at de oprindelige titler fortsat skal bruges - også selv om ordet neger optræder.

- Ordet neger beskriver en ulighed mellem folk, som er en del af historien. Den må vi også tage på os, selv om vi ikke bryder os om den længere.

- Retter man i historien, risikerer man at miste de historiske dybder, siger vicedirektør Camilla Mordhorst fra Nationalmuseet i København til Politiken.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.