Annonce
Billedkunst

Kunstner har opsporet havfrues forsvundne hoved

Tip førte kunstner på sporet af havfrues hoved, som har været forsvundet siden onsdag.

Sådan så den gyldne søhavfrue ud før lemlæstningen. Privatfoto: Erik Valter

Det forsvundne hoved til skulpturen af en havfrue i Slotssøen ved Kolding er igen dukket op.

Det skriver JydskeVestkysten.

Havfruen mistede hovedet natten til onsdag, da en ukendt gerningsmand angiveligt stak af med det.

Men nu har kunstneren bag skulpturen, Erik Valter, fået det tilbage.

Det var ham selv, der kom på sporet af den manglende kropsdel.

- Jeg fik tilsendt et screenshot fra Instagram. En ung mand havde taget et billede af hovedet, siger kunstneren til avisen.

Han kunne på skærmbilledet se navnet på fotografen. Herefter gik han i gang med at tage kontakt til ham.

Det ledte ham til en anden ung mand, som han mødtes med et sted i Kolding.

- Der var ikke en sjæl derude, men pludselig kom der en gammel øse kørende. En ung mand sprang ud, og jeg spurgte ham helt stilfærdigt, om han kendte noget til hovedet. Det gjorde han, og han gik om bagved bilen og tog en sort sæk. Her lå hovedet i, siger Erik Valter.

Omdiskuteret havfrueskulptur har mistet hovedet: »Jeg er røvirriteret over det«

Erik Valter havde lovet frit lejde og en flaske Gammel Dansk som dusør.

Men da personen bag tippet ikke drikker, bliver det i stedet en af kunstnerens figurer.

Hovedet vil blive sat tilbage på skulpturen mandag.

Havfruen er lavet i anledning af Kulturnatten i Kolding.

Den forestiller en buttet havfrue, og meningen er ifølge kunstneren at gøre op med det fremherskende skønhedsideal.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Dette er den virkelige bankskandale

Mangelfuld kontrol i kombination med potentielt kriminelle medarbejdere er en invitation til at efterprøve ”Murphys Love”, og Danske Bank har i denne sag krydset stort set alle.
Annonce
Annonce
Billedkunst

Livet handler også om døden

Er livet et mirakel, udgør livets afslutning intet mindre end et mysterium. Et antal primært hollandske samtidskunstnere tager emnet op på Kunstcentret Silkeborg Bad.
Mere
Annonce
På den anden side
Annonce
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere
Ros til stolen, der giver Aarhus en millionbesparelse: »Jeg kan være mig selv«
Aarhus Kommunes sparekatalog foreslår implementeringen af en ny bade- og hygiejnestol på kommunens plejehjem, hvilket skal give en besparelse på 5,3 mio. kr. Inden forslaget er vedtaget, møder stolen stor ros. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her