Biskop: Dette er verdens undergang

Cyprian - biskop i Karthago - følte sig overbevist:

Dette er verdens undergang!

Dette konkluderede han, efter at pesten i det 3. århundrede hærgede i det meste af Romerriget, hvor i hundredtusindvis bukkede under for den eksplosivt smittende og dødelige sygdom.

Den voldsomme pestepidemi har siden fået betegnelsen "Cyprians pest", og der er gennem tiden fundet adskillige vidnesbyrd om resultatet af pestens hærgen.

Nye fund i Thebes

Senest på Harwa og Akhimenrus gravplads i Theben, der ligger, hvor Luxor tidligere lå i Egypten.

Her har et team af italienske arkæologer fundet resterne af et meget stort antal ofre for den sorte død.

I forbindelse med udgravninger i området, der har fundet sted siden 1995, har italienerne under et tykt lag kalk fundet adskillige rester af pestofre.

Man har tilmed i nærheden fundet tre kalkbrud, der har leveret kalk til dækning af ligene. Man bruge dengang kalk til at disinficere og hindre spredning af pesten.

5.000 døde hver dag i Rom

Den store pestepidemi hærgede mest voldsomt i årene 250-271, og da den var på sit højeste krævede den i Rom alene 5.000 ofre dagligt.

Fundene i Egypten er gjort på en gravplads, der i det 7. århundrede f.kr. blev brugt som sidste hvilested for Harwa og siden Akhimenru.

Men efter, at ofrene for pesten var blevet begravet, blev begravelsespladsen opgivet, og der er ikke begravet nogle siden.

Uberørt i århundreder

I århundreder kom ingen i nærheden af stedet, der lå urørt frem til begyndelsen af det 19. århundrede, hvor gravpladsen blev hjemsøgt af gravrøvere.

Førnævnte Cyprian beskrev meget detaljeret på latin pest-plagen i sit værk "De mortalitate" og i samme værk nedfældede han, at pesten måtte være begyndelsen til menneskehedens undergang.

Det skete - som bekendt - ikke, men mange historikere mener, at netop pesten, som også kostede to kejsere livet, i den grad svækkede Romerriget, der aldrig genvandt samme styrke som før Cyprians pest.