Selfier er et overlevelsesredskab

De sociale medier bugner med selvportrætter, de såkaldte selfier. Men de er ikke et udtryk for selvforelskelse, mener eksperter.

Det hæderkronede Oxford Dictionaries har for nylig kårede ordet Selfie som det ord, der bedst beskriver vores samtid netop nu. En selfie er et selvportræt, som man typisk fotograferer med sin smartphone og publicerer på sociale medier som Facebook, Twitter eller Instagram.

Sådan ser vi ud – lige her og nu. Hele selfiens eksistensberettigelse er at formidle nuet til de venner, der ikke er nærværende, men nuværende, ikke er til stede, men er til tide. Artiklens skribent har taget selfien øverst i midten. Billedcollage: Anne-Louise Møller

Undersøgelser fra hele verden, også Danmark, viser da også, at selfien er en fuldstændig naturlig del af unges udtryk, og at det i højere og højere grad bliver det for alle os andre.

»Det kan umiddelbart virke selvoptaget at tage et billede af sig selv. Men Facebook er med til at skabe følelsen af, at man hele tiden er forbundet til andre mennesker, at man bliver holdt opdateret gennem deres nyhedsstrøm af statusopdateringer og billeder. Og hvis man ikke selv bidrager til nyhedsstrømmen med f. eks. selfier, kan man, for at sætte det på spidsen, hævde, at man slet ikke eksisterer,« siger Louise Yung Nielsen, der skriver ph.d. om kroppen i de digitale universer på Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet.

Med andre ord handler selfier ikke om en evig selvforelskelse. Det er nærmere en ren overlevelseskamp, et forsøg på at sikre, at man ikke går til grunde i den konstante strøm af nye opdateringer, nye billeder og konstant skiftende dagsordener.

»Vi er i en tid, hvor vi hele tiden bliver udfordret til at konstruere vores identitet. Vores identitet er ikke fast, men flydende, og derfor er vi nødt til at formidle os selv hele tiden, og det er selfien et eksempel på. Hvis vi ikke gør det, er vi faktisk ikke nogen, så har vi ikke nogen identitet,« siger Søren Schultz Hansen, ekstern lektor på CBS og ekspert i digitalt indfødte.

Læs hele artiklen om det som betegnes som en eksistentiel redningsplanke på JP Premium:

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.