Nøgen guldkvinde fundet på Bornholm

Fritidsarkæologer har gjort sig et sjældent, 1500 år gammelt fund. Kvinden er den eneste af sin slags.

Artiklens øverste billede

Hun er ikke betydelig af størrelse, men hun har alligevel skabt opmærksomhed vidt omkring. Ikke mindst på Bornholm, hvor fritidsarkæologer for en måned siden fik bid med metaldetektoren.

Fundet er gjort omkring Smørenge, et markområde med masser af eng og græs. Trods sin højde på blot 4,2 cm og en vægt på tre gram er fundet opsigtsvækkende, da det er den eneste af sin art, forklarer Rene Laursen, assistent på Bornholms Museum.

Fire lignende mande-figurer

Siden 2009 har man fundet fire mandefigurer i samme område, men en tilsvarende nøgen kvindefigur har man ikke kendt til. Figuren er udført med en del detaljer trods sin beskedne størrelse. Mest usædvanligt er 10 udstående "tænder" langs hendes rygsøjle samt tydelige udskæringer omkring bryster og køn.

Smørenge har gemt på flere opsigtsvækkende fund. Tidligere har man fundet 24 guldgubber, som er små stykker guldblik fra jernalderen. Som regel har de været formet som enten dyr eller mennesker og er efter al sandsynlighed brugt som ofringer ved en hellig kilde for 1500 år siden.

"Der er en del ubesvarede spørgsmål om kvindefiguren. Vi formoder, at hun også er en ofring for frugtbarhed og måske også sundhed på grund af hendes atletiske form. Men hvorfor man har valgt at bruge så meget mere metal på hende i forhold til de mange guldgubber, det ved vi ikke. Måske er der ikke nogen god forklaring på det," siger Rene Laursen.

Ledte forgæves

Arkæologer har først søgt efter guldgubber på en 1.700 år gammel boplads, hvor der eftersigende skulle have været begravet guldgubber. Det viste sig dog ikke at holde stik, og i 2009 fandt man så de første guldfund lidt uden for bopladsen. De menes at være 1.500 år gamle.

Hvordan området skal gennemsøges er stadig et stort problem for arkæologerne.

"Guldfundene er for små, især guldgubberne. Skraber vi jorden med maskiner, vil de bare ende i bunken med jord. Metaldetektorer er også svære, for de kan kun opspore guldgubberne, hvis de ikke er mere end et par meter under jorden. Den sidste løsning er at skylle området, men det vil være både dyrt og tidskrævende," forklarer Rene Laursen.

Den nyfundne kvindefigur er så usædvanlig, at tidsskriftet Skalk bringer en længere fortælling i juni-nummeret. Guldkvinden og et par af de nyeste guldgubber kan ses på Bornholms Museum sommeren over. 

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.