Arbejdsmændenes fund

To sjældne sølvbægre fundet i 1920 på Lolland af to arbejdsmænd udstilles på Maribo Museum i løbet af et år.

I 1920 gravede to arbejdsmænd en kloak til en nyopført ejendom ved landsbyen Hoby på Lolland. I en dybde af omkring to meter stødte de pludselig på to store bægre af sølv, der stod på en bronzebakke.

Det spændende fund vakte naturligvis deres nysgerrighed, og de tog igen fat i spaderne og gravede, til de mente, der ikke var mere at finde.

Herefter blev den lokale avis underrettet om fundet. Avisens redaktør kontaktede straks Nationalmuseet telegrafisk om det specielle fund, som var på stedet et par dage senere.

Ved de følgende undersøgelser blev der i den opgravede jord fundet mindre bronzefragmenter og skeletdele. Ud fra undersøgelserne kunne man konkludere, at der var tale om en ca. to meter dyb grav, hvori alle de fundne genstande havde været nedlagt.

Ud fra de bevarede skeletdele kunne den gravlagte bestemmes som en midaldrende mand med en legemshøjde på 186-87 cm.

Fineste genstande

De to sølvbægre, som arbejdsfolkene var stødt på, var dog ubetinget gravens fineste genstande. De var en del af et drikkeservice, der desuden bl.a. omfattede en sølvkop, en bakke, en kasserolle, en kande og et fad, alt sammen lavet af bronze.

De to ydre skåle er udsmykket med relieffer, der forestiller scener fra Homers "Iliaden".

På det første bæger ses på den ene side kong Priamos af Troja, der bønfalder sin fjende Akilleus om at få udleveret sin søn Hektors lig. På den anden side af bægeret ses sovende græske soldater i Akilleus' lejr.

Scenerne på det andet bæger viser helten Filoktét, der ejede Herakles' berømte bue, uden hvilken Troja ikke kunne indtages.

På den ene side af bæger nummer to ses Odysseus og en ledsager, der forsøger at franarre ham buen. På den anden side ses en scene, hvor Filoktéts fødder bliver vasket efter et slangebid.

Hvert af de to bægre vejer ca. et kilo.

Begge bægre er signerede af den person, der har fremstillet dem. Hans navn var Cheirisophos, en af de græske kunsthåndværkere, som arbejdede i Italien. Men selv om motivverdenen er græsk, er bægrene fremstillet med henblik på at blive salg til velhavende romerske borgere.

Fra en mand af rang

Endnu et navn ses på bægrene, nemlig det romerske Silius. Silius antages at være den oprindelige ejer af det fornemme drikkeservice. Fra skriftlige kilder ved man, at der netop på denne tid fandtes en højtstående romersk embedsmand ved navn Silius, som i år 13 drog fra Rom til hæren i Germanien, hvor han i årene 14-21 beklædte embedet som militærkommandant for Øvre Germanien med hovedsæde i Mainz.

Det er klart, at vi ikke kan være helt sikre på, at denne Silius var den oprindelige ejer af sættet, men set i lyset af dettes kvalitet må det have tilhørt en mand af høj rang og status, sådan som militærkommandanten i Mainz.

Drikkesættet med sølvbægrene er det bedste af sin art fundet uden for det romerske rige og graven fra Hoby er den rigeste fyrstegrav i Nordeuropa fra 1. århundrede efter Kristi fødsel. Den viser os et medlem af datidens absolutte magtelite, en mand, der må at have haft kontakt med romerriget. Men hvor og hvordan denne lollik er kommet i besiddelse af det fine drikkesæt, vi må gætte os til!

Drikkesættet skal efter planen udstilles på Maribo Museum i løbet af det kommende års tid.

kultur@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.