Szhirley: Ikke noget gaveræs til jul

Der er mange ting, som Szhirley elsker ved julen, og det er vigtigt, at det ikke kun går op i gaver.

Artiklens øverste billede
Szhirley, der er aktuel i "Julestjerner" med bl.a. Rasmus Bjerg, er vild med alt ved julen.

Efter hun er blevet mor til Elton på to år, er Szhirley begyndt at gøre lidt ekstra ud af julen. Men det er ikke gaveindkøbene, hun bruger sin energi på. Det går lidt for meget op i hat og briller, mener hun.

- Jeg kan ikke rigtig lade være med at gøre lidt mere ud af julen, nu hvor jeg har fået en søn. Og i år bliver fuldstændig sindssygt, for allerede sidste år forstod han det, og der var det vildt, siger hun til Ritzau.

- Men det der med at få rigtig mange julegaver, det synes jeg, er lidt vulgært . Det der med få 16 julegaver er næsten for meget at kapere for så lille et barn, tilføjer hun.

To store gaver

Så toårige Elton skal ikke regne med at få en overflod af gaver juleaften. Szhirley sætter en grænse, så det ikke bliver for uoverskueligt for ham.

- Juleaften vil han få to store gaver, som han virkelig kan hygge sig med, i stedet for at det bliver sådan et gave-psykopat-helvede selve juleaften, siger sangerinden.

- Det er bedre, end at han ikke kan forholde sig til noget som helst eller tage stilling til nogle af de gaver, han har fået, fordi det simpelthen bliver for mange indtryk på en gang, forklarer hun.

Meget mere end gaver

Den 36-årige sangerinde, der lige nu er aktuel i "Julestjerner" på DR, fortæller, at det er vigtigt for hende, at Elton får mulighed for at få en god juleoplevelse hele vejen igennem december op til juleaften - med alt det julen indebærer.

- Julen handler om så meget mere end gaver. Den handler om samvær med familien, den gode mad og den hyggelige stemning, siger hun.

- Jeg er personligt vild med alle julelysene, pynten og de dejlige dufte, der er i alle kroge - brun sovs, brune kartofler, steg, brændte mandler, gløgg - og jeg skal give dig, tilføjer hun.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.