Folkemord-sag presser Det Kongelige Bibliotek

En af Danmarks store forskningsinstitutioner beskyldes for knæfald for tyrkerne i international ballade.

Artiklens øverste billede

Det Kongelige Bibliotek, som normalt lever en stilfærdig tilværelse i midten af København, er havnet i en diplomatisk krydsild mellem Tyrkiet og Armenien.

Biblioteket, som netop nu viser en mindre udstilling om det armenske folkedrab, er efter et møde med den tyrkiske ambassadør gået med til at vise en alternativ udstilling, "Det såkaldte armenske folkemord", om de blodige begivenheder. Det skriver Berlingske.

Det sker efter, at tyrkerne har reageret på udstillingen "Det armenske folkedrab og den skandinaviske reaktion", som vises i bibliotekets afdeling på Amager i samarbejde med Armeniens ambassade.

Det Kongelige Biblioteks beslutning om at føje tyrkerne i den politisk stærkt følsomme sag - der ofte får regeringen i Ankara op af stolene - høster hård kritik fra både historikere og politikere.

DF: Knæfald for tyrkisk pres

Søren Espersen, udenrigsordfører i Dansk Folkeparti, kalder det et "knæfald for tyrkisk pres".

- Uden at sammenligne de to begivenheder i øvrigt svarer det jo til, at nynazister skal arrangere udstillinger om holocaust, siger han til Berlingske.

Matthias Bjørnlund, en af de førende historikere i det armenske folkedrab, mener, at man underminerer sin egen rolle som forskningsinstitution, hvis man hævder, at alle udlægninger af historien er lige gode.

Direktør på Det Kongelige Bibliotek, Erland Kolding Nielsen, afviser, at man er gået med til noget, som man ikke skulle være gået med til.

- Der kan ikke lægges pres på os, og vi har ikke snakket om at fjerne udstillingen. Vi har blot givet dem mulighed for at vise deres alternative fortolkning, siger han til Berlingske.

Kontroversielt emne

Mange historikere mener, at der rent faktisk var tale om organiseret folkedrab, da tyrkiske myndigheder i Det Osmanniske Rige begik omfattende massakrer på hundredtusinder af armeniere under og efter Første Verdenskrig.

Emnet er tabubelagt og stærkt kontroversielt i Tyrkiet, hvor det kan få sindene i kog.

Her taler man om, at mellem 300.000 og 500.000 armeniere blev dræbt, og at mindst ligeså mange tyrkere blev dræbt under civile uroligheder og stridigheder, da Det Osmanniske Rige faldt fra hinanden.

Armenien siger derimod, at tyrkerne dræbte op imod 1,5 millioner armeniere under et folkemord.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.