Manuskriptforfatter afslører filmplot
Den kommende film om Apple-stifteren får muligvis et ganske usædvanligt forløb.
Advarsel!
Hvis du ikke ønsker at vide for meget om den kommende Steve Jobs-film - så læs ikke videre.
Aron Sorkin, har nemlig afsløret sine ret specielle planer med manuskriptet til den kommende film om Apple-medstifteren, skriver BBC.
Tidsmæssig overensstemmelse
Den amerikanske Oscar- og Emmy-vindende manuskriptforfatter har først og fremmest udtalt, at han kun vil skrive tre scener til filmen.
Og det er måske ikke så afslørende i sig selv.
Men da Aron Sorkin tilføjede, at hver halve time i filmens karakterers liv også kommer til at vare 30 minutter i filmen, løftede han sløret for en noget anderledes filmdetalje.
Filmen får altså tidsmæssigt samme sekvens og hastighed som i den virkelige verden.
Købte rettigheder
Apples medstifter og filmens hovedrolleindehaver døde den 5. oktober 2011.
To dage efter købte Sony Pictures rettighederne til Steve Jobs' biografi - inden den blev udgivet - for mellem 1 og 3 mio. dollar (5,9-17,6 mio. danske kroner).
Oplagt manuskriptforfatter
For filmstudiet har Aaron Sorkin allerede skrevet "The Social Network"-manuskriptet om manden bag Facebook.
Derfor kan han også betragtes som en oplagt manuskriptforfatter til den kommende Apple-film.
Men i stedet for at basere filmen på Walter Isaacsons bog om Apple-stifteren, vil Aaron Sorkin hellere lave sin egen research.
Filmen forventes at få dansk premiere den 3. oktober 2013.