Nye arkæologiske udgravninger i Troja
Arkæologer planlægger igen at indtage den berømte, antikke by.
Troja er i græsk mytologi kendt for at være centrum for den trojanske krig, som bliver beskrevet i Homers "Iliaden".
Den tyske arkæolog Henrich Schliemann udgravede i 1870'erne området, og senere blev det gjort af Wilhelm Dörpfeld.
Udgravningerne indtil 1894 viste rester af en bronzealder, der muligvis kunne bevise teorien om, at det var det homeriske Troja.
Nu vil arkæologer igen stikke deres skovle, murskeer og andet værktøj i den berømte, antikke by, skriver huffingtonpost.com.
Masser af ny viden
William Aylward, professor ved det amerikanske universitet Wisconsin-Madison, skal lede projektet.
"Vores mål er at tilføje et nyt lag af informationer til det, vi allerede ved om Troja," udtaler professoren.
Han mener, at nærmere arkæologiske undersøgelser med nye videnskabelige redskaber kan føre til masser af ny viden om denne verdens kulturarv.
Kun femtedel udgravet
Byen, der blev beskrevet i Homers "Iliaden," ligger i det, der i dag er det vestlige Tyrkiet.
Lige siden byen blev genopdaget af Henrich Schliemann, har forskere gravet i området, men alligevel er kun en femtedel af Troja blevet udgravet.
Planen er nu at udvide udgravningsområdet, så den nye teknologi kan fortælle mere om de mennesker, som boede der for flere tusind år siden - i begyndelsen af bronzealderen.