Stjerne føler sig misbrugt i nøgen-video

Hun medvirkede frivilligt i kontroversielt rockbands video, men godkendte ikke resultatet inden videoen blev sendt ud.

Artiklens øverste billede
Badu - rasende over video frigivet af rockbandet Flaming Lips.

Soulstjernen Erykah Badu føler sig både frastødt af misbrugt i en musikvideo, der netop er udsendt af rockbandet Flaming Lips.

Badu medvirkede i en af sangene  - "The First Time Ever I Saw Your Face" - på bandets aktuelle album, og hun blev i den forbindelse sammen med sin søster Nayrok bedt om at medvirke i en video.

Hun indvilgede i - sammen med søsteren - at sidde nøgen i et badekar fyldt med blod og andre væsker.

Badu havde forventet, at hun ville blive forevist den færdige video inden den blev offentliggjort, men det skete ikke.

Tager kraftigt afstand

Og nu tager han så på det kraftigste afstand fra den bizarre video.

Allerede inden hun sagde ja, fandt hun videoen besynderlig - og hun nægtede at sidde i andet end vand. Derfor blev hendes søster indkald som standin.

The Flaming Lips, der er kendt for deres meget specielle sceneshows frigav videoen for få dage siden.

Efter det var sket beskyldte Badu bandet for at alene at bruge videoen som en undskyldning for at chokere. Der er intet budskab, mener hun.

At posere nøgen i en video er ikke nyt for Badu. Hun gjorde det i 2010, da hun udsendte singlen "Widow Seat", men dette havde - understreger hun - en kunstnerisk ide.

Undskylder, men fastholder

Mødt med Badus voldsomme kritik undskylder The Flaming Lips, at man frigav videoen uden hendes godkendelse. Og man undskylder, hvis video har generet nogle.

Men bandet har ingen planer om at trække den tilbage.

Diskussionen mellem Badu og Flaming Lips har også foregået på Twitter, og her skrev bandets sanger, Wayne Coyne, forleden henvendt til Badu:

"Du ved lige hvordan du skal gøre det. Dit had til mig har skaffet videoen 100.000 flere visninger."

Allah-tatovering

Iøvrigt er samme Badu ikke ukendt med kontroverser.

For nogle måneder siden blev en planlagt koncert i Malaysia aflyst fordi hun har tatoveret det arabiske navn for Allah på sin krop.

Og samme Badu har vakte også voldsom vrede, da hun smed tøjet i en video optaget på stedet, hvor John F. Kennedy blev myrdet i Dallas i Texas.

Den kontroversielle, provokerende og til tider ret barske video kan ses adskillige steder på nettet - blandt andet her.

(Vær opmærksom på, at videoen først starter efter en længere reklame)

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.