Bliv stedt til hvile i en berømt krypt
Auktion over kendtes ejendele er ikke usædvanlig - men nu udbydes en af de mere bizarre.
Auktioner over kendtes ejendele er der intet nyt i - men i kommende måned afvikles en auktion over noget ganske særligt.
Det handler om den krypt på Forrest Hill Cemetary i Memphis, hvor Elvis Presleys afsjælede legeme blev stedt til hvile i august 1977.
Et par måneder senere blev han - og hans mor, der nogle år tidligere var stedt til hvile i krypten - flyttet til deres gravsted på Graceland.
Har stået tom
Lige siden har krypten på Forrest Hill stået tom, men nu skal det være slut.
Den er udbudt salg og vinderen af auktionen - der finder sted den 23. juni - sikrer sig ret til at blive sted til hvile i krypten og anvende et privat kapel i tilknytning dertil.
Det er Julien's Auctions, der udbyder den noget specielle vare, og det sker sammen med en lang række andre genstande, der enten har tilhørt eller været anvendt af berømte musik - og sportsstjerner.
T-shirts, kjoler og andet
Blandt de andre genstande, der sælges er blandt andet en T-shirt, som har været båret af Stones-guitaristen Keith Richards. Er man interesseret kan man også byde på den kjole, som Amy Winehouse brugte i videoen til "Rehab" men også tøj båret af blandt andre David Bowie, John Lennon og MIchael Jackson.
Auktionen finder sted over to dage.
Marilyn Monroe
Lidt i samme boldgade forsøgte familien, der ejer graven ovenpå Marilyn Monroes, for tre år siden at sælge gravpladsen for 24 mio. kr. - men en japaner, der købte den fortrød og siden er den forblevet usolgt.
LÆS OGSÅ: 24 millioner for evig hvile med Marilyn