15-årig pige brik i grumt politisk spil

Der var engang...

Sådan begynder et rigtigt eventyr.

Og intet er mere passende end at indlede denne artikel på samme måde:

Der var engang.

For der er i sandhed et kraftigt eventyrligt skær over historien om den unge prinsesse og hendes korte liv.

I virkeligheden så ved vi faktisk stort set intet om hende. De historiske facts er få - myterne utallige.

Disse vokset ud af de 5-6 folkeviser om hende, som - efter at været overleveret mundtligt fra generation til generation - siden blev nedskrevet. Og det i adskillige versioner.

Skal historien om den måske blot 15-årige pige, der blev brugt i et ekstremt og yderst indviklet storpolitisk spil, fortælles ud fra det vi ved, så bliver den kort:

Markéta (Margareta) - datter af Bøhmens kong Otakar I (i Tjekkiet oftest omtalt som Premysl.red) og dennes første dronning Adelheid af Meissen - blev i 1205 hentet til Danmark og gift med Valdemar II, der senere fik tilnavnet Sejr.

Som Danmarks dronning fik hun navnet Dagmar.

Hun døde den 24. maj 1212.

Dette er i al væsentlighed alt, hvad vi med sikkerhed ved om hende.

Resten er myter og gætterier - nogle mere sandsynlige end andre.

Eller sagt på en anden måde:

Når historien om dronning Dagmar skal fortælles, så kommer den hurtigt til at handle om alle andre omkring hende og om den turbulente tid, hun levede sit korte liv i.

Men dette har ikke på nogen måde svækket myten om Dagmar, og det er en blanding af denne og de få historiske facts, der også er udgangspunktet for tre dagens intense festligheder i Ribe i anledning af 800-året for hendes død.

LÆS HELE programmet for Dagmar 800 i Ribe

Markéta - som vi kalder hende indtil videre - blev sandsynligvis født omkring 1190 som datter af det bøhmiske regentpar Otakar og Adelheid. De fik formentlig fire børn sammen inden kongen i 1199 opløste ægteskabet og kort tid efter giftede sig med den meget yngre Constance, der var datter af den ungarske konge.

Adelheid var hentet til Bøhmen fra grevskabet i Meissen. Om hun efter at være udstødt af Otakar vendte tilbage til Meissen vides ikke, men det åbner muligheden for, at Markéta ikke - som ellers er den mest udbredte opfattelse - blev hentet til Danmark fra hoffet i Prag, men fra Meissen.

Markéta i Prag

Men lad os drage til Prag, hvor historien om prinsessen fra Bøhmen, der blev Danmarks dronning, tog sin begyndelse.

Overalt, hvor man i dag retter blikket i den prægtige kulturstad, mødes man med udsagn fra den fortid, der har skabt det moderne Prag, der hviler så solidt på historiens stærke søjler.

En mildt sagt turbulent og broget historie, som også Markéta er en del af, men umiddelbart er hun i dag meget svær at få øje på - fornemme - i storstadens kakafoniske virvar at nyt og gammelt.

Lidt tættere kommer man, hvis man for en stund dvæler i en af Prags mange smukke middelalder-kirker, hvor grundstenen for langt de flestes vedkommende dog er langt mange efter at Markéta forlod Prag.

Længe efter, at hun blev revet ud af sine trygge vante omgivelser, bort fra sin nærmeste familie, til et land langt mod nord, hvor hun tilmed måtte leve med et nyt navn.

Halvsøsteren Agnes

I middelalderen var Europa mildt sagt en politisk heksekeddel med utallige magtkampe og indviklede intriger på tværs af landegrænser.

I nutidens Prag er hendes halvsøster Agnes, som Otakar fik med sin anden dronning, langt mere synlig.

Og den egentlige årsag er dybest set, at det lykkedes hende at gå imod strømmen.

I den periode var det mere reglen end undtagelsen, at døtre i de magthavende slægter blev brugt som brikker i et storpolitisk spil. Som det skete med Markéta, men ikke med Agnes.Det lykkedes for hende at forblive i Bøhmen, hvor hun grundlagde det, der i dag kendes som Skt. Agnes-klosteret. Omkring 700 år efter sin død blev Agnes i 1989 af den katolske kirke ophøjet til helgen.

Bag dets tykke kølige stenmure fornemmer man igen Markéta i den næsten andægtige stilhed - dette til trods for, at hun faktisk forlod sit hjemland længe før Agnes blev født i 1211. Til trods for at grundstenen blev langt mange år efter at Dagmar var død i Danmark.

Dagmar på bordet

For alvor nærværende bliver Markéta i det lyse mødelokale i den grafiske virksomhed hmz design, der har til huse på femte sal i en ejendom i Prags centrum.

Det sker, da kunstneren og bogillustratoren Renáta Fucikova breder Dagmars historie ud på det hvide bord mellem os.

Gengivet på en stor plakat spækket med følsomme tegninger af den unge dronning og hendes liv suppleret med en kort tekst på dansk og tjekkisk.

Alt sammen i højere grad bygget på folkeviserne end på de få historiske facts.

Dybt berørt

"Det var Tjekkiets ambassadør i Danmark (Zdenek Lycka.red), der opfordrede mig til at fortælle Dagmars historie i anledning af 800-året for hendes død. Jeg kendte faktisk slet ikke Dagmar på det tidspunkt, men erkender at jeg blev dybt grebet af hendes skæbne, der rummer så mange, mange stærke elementer. Også på det følelsesmæssige plan," siger hun til jp.dk og bliver et øjeblik tydeligt rørt, da hun fortæller om det stærke indtryk, Dagmars historie har gjort på hende.

Det er ikke første gang hun har beskæftiget sig med noget dansk, idet hun faktisk tidligere har illustreret eventyr skrevet af H.C. Andersen og i den anledning har hun flere gange været i Danmark.

Udover plakaten, der er målrettet til skolebørn, har Renáta Fucikova skabt et frimærke med Dagmar som motiv.

Dette og et postkort blev i onsdags officielt præsenteret på hovedpostkontoret i Prag.

LÆS MERE: Kunstner rørt af Dagmars skæbne

Og så tilbage til historien - eller rettere den mest udbredte myte - om dronning Dagmars skæbne.

Junker Strange

Da først Valdemar Sejr havde indset styrken i at gifte sig med Markéta, sendte han i følge overleveringen Junker Strange til det bøhmiske hof for på Valdemars vegne at anholde om prinsessens hånd.

Han fik et ja fra Otakar, og i følge legenden tog Strange straks Markéta med sig. Men her er der - ligesom de fleste steder i beretningen om den unge prinsesse - så noget, der halter i forhold til virkeligheden.

Otakar var som nævnt allerede skilt fra Adelheid, der sandsynligvis for længst var tilbage i Meissen sammen med Markéta og sine øvrige børn.

I følge den mest udbredte myte sejlede Strange ad Elben mod øst og via Mandø ankom den 15-årige Markéta til Ribe, hvor hun blev modtaget af og gift med Valdemar på Riberhus.

En anden - og måske mere historisk sandsynlig - udlægning fortæller, at den kommende dronning mødte Valdemar i Lübeck, hvor de også blev gift.

Bisp Valdemar

I følge overleveringen afstod Dagmar efter bryllupsnatten at modtage gaver fra kongen, men tryglede i stedet blandt andet sin mand om, at løslade bisp Valdemar, der siden 1192 havde siddet i fangekælderen under Søberg Slot.

I 1192 stod bispen i spidsen for en hær af norske og svenske soldater, der blev landsat i Vendsyssel. Det var hans agt at trænge Valdemar ud af landet og selv overtage magten. Men Valdemar den Store og hans hær var for stærk og det endte med et svigfuldt nederlag til den militante bisp.

I følge legenden gik Valdemar - med stor betænkelighed - ind på hendes krav, hvis det kunne garanteres, at bispen aldrig mere kom i nærheden af Danmark.

Pres fra paven i Rom

Det er historisk korrekt, at Valdemar Sejr løslod sin dødsfjende i 1206, men virkeligheden var måske snarere, at det var pave Celestin III, der fra Rom lagde pres på den danske konge. Noget tyder på, at Valdemar Sejr og paven allerede i 1203 - året efter Valdemars overtagelse af magten i Danmark, indledte forhandlinger om den svigfulde bisps løsladelse.

Det var for Valdemar meget vigtigt at få løst problemet omkring den fængslede bisp, idet pavestolen og den danske konge havde en fælles sag i korstogene. Ikke blot til Det Hellige Land men også i Østersø-regionen. Med et anstrengt forhold til Rom blev dette besværliggjort.

Forhandlingerne endte med enighed om at bisp Valdemar skulle sendes til kongen i Ungarn, så han dermed kom langt væk fra Danmark.

Ægteskabs-aftalen

En udsending fra det danske hof indgik aftalen med den ungarske konge og det er sandsynligt, at denne udsending på vej tilbage gjorde holdt hos Otakar og hans ungarskfødte unge dronning Constance i Prag – og det kan have været ved den lejlighed at ægteskabet mellem Valdemar og Markéta blev aftalt.

Problemet med at transportere bisp Valdemar ned gennem Europa var hans sikkerhed. Det var ikke noget problem med den polske storfyrste Wladislaw, som allerede var kongens allierede, men ved at indgå ægteskab med den bøhmiske prinsesse, var bispens sikkerhed i orden hele vejen til Prag.

For at få alle aftaler på plads drog Valdemar selv i 1205 til Lübeck for at få alle detaljer på plads. Det anses for historisk sandsynligt, at han havde Dagmar med sig, da han vendte tilbage til Danmark.

Dagmar i Danmark

På den tid havde den danske konge ikke nogen fast residens, men opholdt sig på skift på sine borge rundt omkring i sine besiddelser, men det kan ikke udelukkes at basen for hans samliv med Dagmar var Riberhus Slot.

I 1209 fødte Dagmar en søn, der som traditionen bød fik navnet Valdemar III, men han kom aldrig siden på tronen, idet han døde efter en vådeskudsulykke i 1231.

Tre år senere - den 24. maj 1212 - døde Dagmar og det skete sandsynligvis i Ribe.

Det er, hvad man med sikkerhed ved, men også på dette punkt er folkeviserne blevet en væsentlig kilde til den almene opfattelse af omstændighederne omkring Dagmars død.

Den mest berømte af disse er folkevisen om hendes død - visen, der indledes med "Dagmar ligger udi Ribe syg" og har omkvædet "Udi Ringsted hviler dronning Dagmar."

HØR "Dronning Dagmars død"

LÆS TEKSTEN: Dronning Dagmars død

I følge folkevisen lå Dagmar i barselsseng, da der indtrådte så voldsomme komplikationer, at det døde barn måtte skæres ud ad siden på hende.

Da det blev klart at hun ikke ville overleve blev der sendt en ung rytter - Carl af Rise - til Skanderborg, hvor Valdemar opholdt sig.

Sammen med 100 mænd hastede han til Ribe på hesteryg, men kun han klarede det lange ridt.

Da han ankom til Ribe var Dagmar allerede død i armene på Liden Kirsten, men kom til live et øjeblik, da Valdemar knælede ved hendes dødsleje.

Inden hun igen lukkede sine blodskudte øjne, nåede hun blandt andet at trygle Valdemar om ikke at gifte sig med Bengerd, men det gjorde han senere.

Dagmar blev siden bisat i Skt. Bendts Kirke i Ringsted, der var Valdemarernes gravkirke.

Tomme grave

Her blev hendes grav i 1855 åbnet på foranledning af den historie- og arkæologi-interesserede kong Frederik den 7, men den indeholdt kun lutter nyere skeletter med undtagelse af en enkelt knogle, som kunne have været Dagmars.

I følge overleveringen blev graven tømt på et tidspunkt i 1600-tallet - og samme overlevering vil iøvrigt vide, at hendes kranie blev opbevaret i et skab i kirken indtil det forsvandt i 1700-tallet.

Faktum er, at graven i Ringsted ikke rummer Dagmars jordiske rester.

Og på det punkt indgår hun paradoksalt nok i et skæbnefællesskab med sin halvsøster Agnes, som hun aldrig mødte. Da man åbnede dennes grav i Skt. Agnes-klosteren i Prag var den tom, og man ved ikke hvor Agnes ligger begravet.

Stadig meget synlig

Men selvom langt det meste af historien om dronning Dagmar bygger på myter grundlagt i folkeviserne, er hendes tilstedeværelse i dansk kultur 800 år efter hendes død særdeles tydelig.

Dette skyldes givet den meget positive måde, den unge bøhmiske prinsesse er fremstillet på i folkeviserne.

Hun fremstår i viserne konsekvent som den gode meget folkelige dronning, der påvirkede Valdemar til på mange måder at gøre livet lettere for folket.

Mange mindes-mærker

Udover historierne om Dagmar findes der rundt omkring i landet på de steder, hvor Dagmar havde en tilknytning, mindesten og skulpturer. Gader, hoteller og andet er opkaldt efter hende.

I denne forbindelse skal dvæles ved et enkelt minde om dronning Dagmar - nemlig det ornamenterede Dagmar-kors, der stadig er en populær dåbs- eller bryllupsgave i Danmark.

Dagmar-korset

Det menes, at det originale Dagmar-kors, der i dag befinder sig på Nationalmuseet, er fundet i hendes grav i Ringsted.

Traditionen med at give et Dagmar-kors i dåbs- eller bryllupsgave blev i 1863 grundlagt af kong Frederik den 7., der forærede den senere kong Christian den 9.'s datter Alexandra en tro kopi af det fundne Dagmar-kors, da hun blev gift med den britiske tronfølger Edward af Wales.

Også i Dagmars hjemland Bøhmen - det nuværende Tjekkiet - vil hun blive fejret ud over den nævnte aktuelle udgivelse af plakat og frimærke.

En skrivefejl

Men det vil - helt i tråd med den usikkerhed, der hersker omkring fakta om Dagmar - først ske i maj 2013.

På et eller andet tidspunkt, er der i Bøhmen/Tjekkiet begået en skrivefejl i beretningen om Dagmar, så officielt opfatter tjekkerne hendes dødsår som 1213.

I hendes hjemland er der udgivet flere bøger om Dagmar, der har været afviklet udstillinger og andet, og rent faktisk var der i 2011 omkring 53.000 tjekkiske kvinder og piger med navnet Dagmar – et navn der kun kan stamme fra den bøhmiske prinsesse, der blev dronning i Danmark.