Forundring i sag om Göring-hæder

Det har vakt stor forundring, at Yad Vashem - det israelske Holocaust-center i Jerusalem - tilsyneladende ikke ønsker at hædre Albert Göring som en anerkendelse af, at han under nazi-regimet frelste adskillige jøder.

Yad Vashem anerkender, at Albert Göring - bror til Hitlers stedfortræder - rigsmarskal Hermann Göring - ydede en indsats for at frelse jøder fra Hitlers gaskamre, men mener ikke, at han satte sit liv spil - og det er afgørende, hvis man skal hædres med optagelse i The Righteous Among the Nations.

LÆS OGSÅ: Helten med det gruopvækkende navn

Dette undrer blandt andre forfatteren William Hastings Burke, der har skrevet en meget detaljeret bog om den usædvanlige tysker.

Dokumentation fremsendt

Allerede for to år siden fremsendte han, hvad han finder er rigelig dokumentation for, at Albert Göring satte livet på spil. Ved adskillige lejligheder.

William Hastings Burke understreger overfor jp.dk, at der blandt de dokumenter han sendte til Yad Vashem var flere Gestapo-rapporter, der dokumenterer at Albert Göring blev overvåget og flere gange var arresteret.

"Blandt materialet var et telegram fra SS Gruppenführer K.H. Frank til Dr. Kaltenbrunner, der beordrede arrestation af Albert Göring i 1944," siger han.

Det er dokumenteret at Gestapo samme år udstedte en dødsdom over Albert Göring, men denne fik broren afblæst igen, da han gik i forbøn overfor Gestapo-chefen Heinrich Himmler.

I overhængende livsfare var enhver, der i et omfang som tilfældet var i Görings redningsaktioner, satte sig op mod naziregimet.

Mange dokumenter

"Jeg har mange andre dokumenter, der dokumenterer overvågning og arrestordrer, som jeg ikke vedlagde, idet jeg fandt det bedst om Yad Vashem selv undersøgte sagen i de tjekkiske statsarkiver, hvor materialet findes", siger William Hastings Burke til jp.dk, og han tilføjer:

"Jeg kunne sagtens have fremsendt mange flere dokumenter. Historien har vist, at var du i Gestapos søgelys, så betød det, at du var i overhængende livsfare."

Blandt de dynger af materiale som den australske historiker og forfatter har indsamlet er adskillige øjenvidne-beretninger, men dette var tilsyneladende ikke nok for Yad Vashem, der fastholder, at man ikke finder, at Albert Göring udsatte sit liv for fare.

Har intet hørt

William Hastings Burke oplyser til jp.dk, at han ikke har hørt et ord fra centret, siden han sendte sit første materiale og bad Yad Vashem overveje at optage Albert Göring blandt The Righteous Among The Nations.

LÆS OGSÅ: Forfatter: Göring er ikke behandlet fair

"Indtil nu har vi ikke modtager nogle dokumenter, som gør os i stand til at fremlægge sagen for kommisionen (der afgør, hvem der hædres.red.) Vi har meget, der indikerer, at Albert Göring havde en positiv attitude over for jøder og at han hjalp nogle, " siger Gilli Diamant fra Yad Vashem til jp.dk, og hun fortsætter:

"Men vi har ikke tilstrækkeligt bevis for - i henhold til primære kilder - at han udsatte sig selv for stor fare ved at frelse jøder fra deportation og død."

Andre muligheder

William Burke Hastings har stiltiende accepteret, at Albert Göring øjensynlig ikke møder de krav for en hædring, som stilles af Yad Vashem, men håber stadig, at man kommer på andre tanker.

Han vil ikke afvise, at han på et tidspunkt vil gøre et nyt forsøg på at overbevise Holocaustcentret, men i mellemtiden har han - blandt andet støttet af Israels tidligere præsidentfrue Aliza Olmert - fået en anden idé til, hvorledes Albert Göring kan blive hædret i Israel. Han vil endnu ikke nærmere ind på, hvad denne indebærer.

Historikerens næste bogprojekt er i øvrigt en bog om Norge under besættelsen.

Er navnet en hindring?

Flere kilder har til jp.dk mere end antydet, at årsagen til at Albert Göring ikke er optaget blandt The Righteous Among the Nations, er hans efternavn og nære slægtskab med en af nazi-regiments værste forbrydere, Hermann Göring.

Konfronteret med den antagelse, har Yad Vashem ingen kommentarer.

Hvis det Göring-navnet, der spænder ben for officiel hæder i Israel, så fortsætter den forbandelse, som navnet blev for Albert Göring, da han - efter to års allieret fangenskab - skulle fortsætte sit liv i efterkrigstidens Tyskland.

Et liv, der aldrig rigtig blev lykkeligt.

Han, der aldrig talte om sine bedrifter under krigen, døde den 20. december 1966 som en bitter, underkendt og ensom mand i en lille lejlighed i München.