Mysteriet om en antitysk eksplosion
Sprængningen af Knivsbjergtårnet efter Anden Verdenskrig er aldrig blevet opklaret. Lige indtil nu.
Sommernatten blev med ét endnu mørkere. En ro indfandt sig på Sønderjyllands højeste punkt Knivsbjerg, inden en øresønderdøvende eksplosion og et lysglimt, der tændte himlen, vækkede det netop befriede land.
Klokken var lidt over tre natten til den 16. august 1945, og 40 modstandsfolk - heriblandt en kvinde - havde akkurat sprængt det tyske vartegn Knivsbjergtårnet væk fra Danmarks overflade. En 45 meter høj bygning, der stod som et symbol på hjemmetyskheden midt i den følelsesladede tid efter befrielsen.
Hemmeligheden med i graven
De danske politikere og rigspolitiet sendte Rejseholdet til Sønderjylland for at få opklaret det, der retsligt blev betragtet som ulovligt hærværk. Uden held. Modstandsfolkene havde lovet hinanden at holde tæt, og lokalsamfundet, der udmærket vidste, hvem som stod bag, ville ikke karakteriseres som stikkere.
Men i bogen "Kvindernes modstandskamp", der udkommer den 3. maj, fortælles historien om den dengang 27-årige Ulla Kunøe, der var den ene kvinde, som deltog i sabotagen. Hun døde i fjor, men inden nåede hun at frigive et hemmeligt dokument, hvori hun afslører, hvordan hun var involveret i aktionen.
- Læs hele historien om den mytiske sprængning på Knivsbjerg og mød de sidste to nulevende fra aktionen i Kulturmagasinet i Morgenavisen Jyllands-Posten lørdag.
- Få digital adgang til artiklen. Find det abonnement, der passer dig bedst: Klik her