Fra Ludo til sex, stoffer og bandekrig

Et brætspil om bandekrig er et udtryk for ændrede grænser, vurderer lektor i sociologi

Artiklens øverste billede
Spillet 'Bandekrigen' er et brætspil, der tager udgangspunkt i sex, stoffer og kriminalitet. Foto: Pressefoto

”Vi ser det som både et spil til sjov og ballade med vennerne, men også et underholdende familiespil for familier med f.eks. teenagebørn”

Sådan skriver firmaet bag et nyt brætspil ’Bandekrigen’ i en pressemeddelelse.

Familiespil om sex og bander

Spillet er at finde i flere danske forretninger, og det er spil, der handler om: bandekrig, sex, salg af narko og anden kriminalitet, fremgår det af pressemeddelelsen.

Og selvom det umiddelbart lyder som voldsomme temaer for et brætspil, så er det en del af en trend.

”Grænserne for hvad vi synes er rimeligt at fremstille og lege med, rykker sig hele tiden. Det her er måske et sted, hvor den har rykket sig en ny tand,” siger lektor i sociologi ved Aalborg Universitet, Michael Hviid Jacobsen, til jp.dk

Bandekrig interesserer unge

Aldersanmærkningen på spillet er på 16 år og opefter, og spillet er allerede sat til salg i flere butikker, og her skal det stå side om side med gamle klassikere som Ludo og Matador.

Og set ud fra spillets temaer har det gode muligheder for at blive flyttet fra butikshylderne til stuerne.

”Der er ingen tvivl om, at de unge gerne vil spille den her type spil. Det er nogle andre ting, der interesserer de unge i forhold til tidligere. Langt de fleste computerspil som børn og unge spiller handler også om sex, stoffer og bandekrig og politiet efter røverne. Brætspillets interesse for det her er ikke særegent, og jeg tror bestemt, at det vil appellere til de unge,” siger Michael Hviid Jacobsen

Umoralsk eller okay?

Ifølge firmaet bag ’Bandekrigen’ er spillet blevet til med baggrund i de daglige nyheder igennem de senere år, og det tager udgangspunkt i Christiania, Politiet, Rockerne og Nørrebro.

Og med kontroversielle temaer er der mulighed for at spillet kommer til at dele vandene, mener Michael Hviid Jacobsen.

”For nogen vil det forekomme umoralsk og som en unaturlig måde at introducere unge mennesker til glorificerende aspekter til kriminalitet og vold. På den anden side er der nok også nogen, der vil trække på skuldrene og sige ’jamen de unge møder det alligevel i så mange sammenhæng’,” siger han

Hverken opdragelse eller rekrutering

Spillet bliver ifølge pressemeddelelsen lanceret som et spil, der kan være underholdende for en teenagefamilie.

Og skulle spillet blive hevet frem en fredag aften, så kan det være en udfordring for forældrene, der til gengæld også kan få noget positivt ud af brutaliteterne.

”Hvis forældrene formår at forklare dem, at det bare er et spil, og at der ikke er noget gloværdigt over at være bandemedlem eller kriminel eller deltage i disse aktiviteter, så kan det måske have en opdragende effekt,” siger Michael Hviid Jacobsen.

Han mener dog, at det vil være ærgerligt, hvis spillet bliver til noget som forældrene skal moralisere over for børnene. Den moralisering håber han sker i folkeskolerne og venskabsgrupper.

”Jeg tror ikke man skal bruge det som et rekrutteringsredskab, og jeg tror heller ikke, at man skal bruge det som et opdragelsesredskab,” siger Michael Hviid Jacobsen.

Er det i orden at lave et brætspil om sex, salg af narkotika og anden kriminalitet? Er sådan et spil med til at glorificere bandemiljøet? Deltag i debatten her.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.