Hasselhoff har helende kræfter
David Hasselhoff er overbevist om, at han har særlige evner, efter at hans stemme hjalp en dreng ud af coma.
Det er ikke kun i Baywatch, at David Hasselhoff i rollen som den pumpede Mitch Buchannon har reddet mennesker.
I virkeligheden mener skuespilleren nemlig, at han har været med til at redde tusindvis af liv ved hjælp af positiv tænkning.
Det er især en episode med et barn i koma, der har overbevist ham om, at han kan noget særligt, fortæller den tidligere Knight Rider-skuespiller.
Vågn op, vågn op
- Jeg indspillede et bånd til et barn, hvor jeg sagde "Hej ven, det er Michael Knight, Michael Knigt, kom nu, vågn op, vågn op, vågn op", fortæller David Hasselhoff.
- Telefonen ringede, og de sagde "Kan du huske det barn, der blev kørt ned i en fodgængerovergang i London, som du lavede et bånd til. Vi spillede båndet for ham, og han vågnede af sin coma", siger David Hasselhoff.
- Jeg havde det bare sådan "wow". Han sagde "vi spillede det for ham én gang." Jeg mødte drengen på et hotel efterfølgende. Jeg vil ikke være slesk eller noget, men det er sket for mig tusind gange før over hele verden, fordi jeg kan påvirke folk på en positiv måde, siger han.