• Opdateret 12/05/2011 kl. 14:00

SS-vagt dømt for massedrab på jøder

Tysk domstol sender den 91-årige John Demjanjuk fem år i fængsel for massedrab på jøder

Artiklens øverste billede

Den 91-årige John Demjanjuk er blevet dømt medskyldig i mordet på tusindvis af fanger i de tyske koncentrationslejre under krigen. Han blev idømt fem års fængsel ved en domstol i München.

Dermed slutter et 10 år langt kapitel i efterkrigstidens retshistorie.

Selvom der ikke kunne præsenteres et eneste bevis for landsretten i München for, at den pensionerede bilarbejder fra Ohio begik en eneste specifik forbrydelse, stod det fast, at Demjanjuk havde været KZ-vagt i koncentrationslejren Sobibor, og at han der var medskyldig i mordet på mindst 28.060 jøder.

Sad i kørestol

Demjanjuk sad i sin kørestol foran dommerne, da de udtalte dommen.

Kun med ét ord kommenterede den ukrainsk fødte anklagede dommen. Da dommeren spurgte, om han havde noget at tilføje, svarede han: ”Nej”. Det blev hans eneste kommentar til de sagen, der har løbet over 93 retsmøder.

Statsanklageren havde forlangt 6 års fængsel, mens Demjanjuks forsvarer havde plæderet for frifindelse.

Intet specifikt bevis

Når dommeren kendte Demjanjuk skyldig, selvom der ikke blev ført bevis for en specifik forbrydelse, skyldes det, at han fulgte anklagerens argumentation, nemlig at Sobibor i det besatte Polen var en regulær udryddelseslejr, som kun tjente det formål planmæssigt at udrydde mennesker.

Derfor har enhver, som gjorde tjeneste der, gjort sig skyldig i mord, lød dommerens slutning. Det er første gang en sådan argumentation er blevet brugt i en tysk retssal.

"Retten er overbevist om, at den tiltalte … arbejdede som vagt i Sobibor fra 27. marts 1943 til midten af september 1943," sagde dommer Ralph Alt.

Ivan den Grusomme

I 1980’erne blev Demjanjuk i Israel ført for retten som den notoriske ”Ivan den Grusomme” i udryddelseslejren Treblinka.

Han blev dømt til døden, men løsladt, da en anden israelsk domstol kom til det resultat, at han ikke var identisk med ”Ivan den Grusomme” fra Treblinka.

Demjanjuk har hele tiden hævdet, at han selv var et offer for nazisterne, først som sovjetisk soldat, der kæmpede mod tyskerne, derefter som fange under grusomme vilkår, før han sluttede sig til en antikommunistisk gruppe af sovjetiske krigsfanger, som kæmpede sammen med tyskerne mod russerne i krigens sidste dage.

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.