Rum-mission var tæt på tragedie

Vladimir Sergeyevich Seryogin.

Således står der med guldbogstaver på en af de sorte firkantede plader i den røde mur, som omgiver Kreml i Moskva.

Muren i hvilken Sovjetunionen bisatte deres helte.

Umiddelbart er der sikkert ikke mange, der husker piloten Seryogin – og slet ikke hvilken heltegerning, han æres for.

Ganske anderledes forholder det sig med hans nabo i muren.

Piloten med hvem han har et tragisk skæbnefællesskab.

Deres dødsdato og -tidspunkt er det samme:

Den 27. marts 1968 kl. 10.31.

Seryogin er anomym og glemt.

Piloten ved siden af ham er en legende, hvis heltestatus kommer i nærheden af Lenins - sovjetstatens grundlægger, der hviler i sit mausolæum få hundrede meter derfra.

Piloten, der er stedt til hvile til højre for Seryogin, hed Gagarin.

Jurij Aleksejevitj Gagarin.

Det første menneske, der blev sendt i kredsløb omkring jorden, og dermed indledte en ny epoke i menneskehedens historie.

Verdenshistorie

På tirsdag – den 12. april – er det 50 år siden.

Den dag blev der skrevet verdenshistorie - og den dag ændrede den unge pilots liv sig radikalt.

Han - der da var 27 år - blev sendt på sin mission fra Tyuratam raket-basen, der i dag kendes som Baikonur.

SE VIDEO: Gagarins flyvning (uden lyd)

På tirsdag markeres 50-året for menneskets første spæde skridt ud i rummet - og Gagarin hyldes - med højtideligheder og udstillinger over hele kloden.

SE VIDEO: Gagarin hyldes på Den Røde Plads

Håndværkersønnen fra Klushino tæt på Moskva voksede op i Gzhatsk og blev et symbol på Sovjetstatens bedrifter.

Kørt i stilling af den kommunistiske propaganda-maskine, der nidkært vogtede over historien om verdens første menneske i rummet.

Perfekt valg

Jurij Gagarin var det perfekte valg.

Hans baggrund som søn af en tømrer, og en opvækst i et landbrugskollektiv under simple kår, passede Sovjetstaten fint.

Landets daværende leder, Nikita Krustjov, havde en lignende baggrund.

At Jurij Gagarin blev udvalgt, skyldes massiv indflydelse fra statslederen, der faldt for den jordnære og humoristiske Gagarin, som var uddannet på pilotskolen i Orenborg og siden gjorde karriere i det sovjetiske luftvåben.

Tvivl om oplysninger

I løbet af de 50 år, der er gået siden han blev sendt ud på sin 108 minutter lange flyvetur i rummet, er der sået tvivl om mange af de oplysninger, som Sovjetstaten gav om piloten, hans rumfærd og øvrige gerninger.

I 1961 var forholdet mellem Sovjetunionen og Vesten yderst anspændt, og det var derfor altafgørende for Sovjet at kunne servere en rendyrket succes-historie for den vestlige verden.

En virkelig helt - og den helt skulle være Gagarin.

Konspirations-teorierne

Efterfølgende florerer en meget lang række sejlivede konspirations-teorier, der for eksempel konkluderer, at Gagarin slet ikke var det første russer i rummet.

Der blev i følge disse teorier faktisk gjort adskillige forsøg. Det første angiveligt allerede i 1957.

Nogle af disse flyvninger endte angiveligt med at piloterne blev dræbt under flyvningen eller under landingen.

En af de mest hårdnakkede teorier er, at kosmonaten Vladimir Ilyshin den 7. april - fem dage før Gagarin - blev sendt i kredsløb omkring jorden.

Men alt gik angiveligt galt under flyvningen, som Ilyshin kun overlevede med nød og næppe.

Blev fiasko holdt hemmelig?

Den fiasko ønskede Sovjet i følge konspirations-teoretikerne ikke at få ud i offentligheden. Man ville have tabt ansogt overfor verden - ikke mindst hovedfjenden USA.

Var Ilyshin involveret i en flyvning, der gik galt, så kom sig og gjorde siden stor karriere i det sovjetiske luftvåbens rumfartsprogram.

WEBSITE: Var Ilyshin den første?

Vladimir Ilyshin døde den 1. marts 2010 og frem til sin dødsdag end ikke antydede han, at der var noget om snakken.

Mange andre teorier

Der er skrevet bøger, i læssevis af avisartikler og der er lavet mindst to dokumentar-programmer, der hævder at de afdækker sandheden om Sovjets første år i rummet.

Nogle konspirations-teoretikerne går så langt som til at hævde, at Gagarin aldrig var i rummet. At det hele var et skuespil for at imponere USA.

SE VIDEO: Var det hele fup?

LÆS om konspirationsteorierne

Webside: The Lost Cosmonauts

Propaganda-maskinen

Det officielle Rusland fastholder stadig, at Jurij Gagarin var det første menneske, der blev sendt i kredsløb omkring jorden.

En påstand, der til dato ikke kan tllbagevises via uangribelig dokumentation.

Men uanset om Gagarin var den første eller ej, så kan intet - i henhold til foreliggende dokumentation - rokke ved, at han den 12. april 1961 gennemførte en 108 minutter flyvning rundt om jorden.

En mission, der gjorde ham til en af de største helte i nyere tid.

Godt hjulpet af den sovjetiske propaganda-maskine.

Glansbilledet

Som årene er gået, er der dog kommet adskillige nye kendsgerninger ud omkring hans flyvning, der ikke ganske harmoner med de første beretninger, der blev sendt ud i verden.

Et eksempel var Sovjets forsøg på, at tillægge Gagarin en udødelig bemærkning, som passede sig for det første menneske i rummet.

"Jeg ser ingen Gud heroppe".

Skulle han angiveligt have sagt, mens han sammekrøbet betragtede jorden fra sin lille Vostok-kapsel.

Men det gjorde han ikke.

Det var ren Sovjet-propaganda - som så meget andet omkring flyvningen som bestemt ikke var så uproblematisk, som den officielt blev fremstillet.

Verdensbrømt på få timer

Få timer efter sin landing blev Gagarin bogstaveligt talt verdensberømt.

Et par dage senere blev han hyldet stående sammen med sin kone Valentina og den øverste Sovjet-ledelse anført af Nikita Krustjov på balkonen på Lenin-mausolæet på Den Røde Plads i Moskva.

En helt -.et symbol – en levende legende - var skabt.

Og til Gagarins store skuffelse var hans rumfærd enden mere end en begyndelse på en karriere inden for det sovjetiske rumprogram.

Mange tekniske problemer

Officielt forløb opsendelse, flyvning og landing problemløst, men virkeligheden var sandsynligvis en ganske anden.

Efter sin flyvning fortalte Gagarin selv til rumfartsmyndighederne, at der var mange store og alvorlige problemer, men disse oplysninger er først kommet frem i lyset i løbet af senere år.

Problemerne begyndte, da en styreraket under tilbageflyvningen skulle adskilles fra den lille Vostok-kapsel, hvor Gagarin opholdt sig.

Det skete ikke.

Voldsom rotation

Tykke kabler forbandt fortsat de to dele. Dette sendte Vostok totalt ud ad kontrol.

Kapslen roterede voldsomt og på vej ind gennem atmosfæren blev den opvarmet langt mere end forventet.

Ingen radiokontakt

Radiokontakten til jorden var på det tidspunkt brudt.

Varmen ved mødet med jordens atmosfære fik kablerne til at brænde over.

Dette fik blot Vostok-.kapslen til at rotere endnu voldsommere og Gagarin var tæt på at miste bevidstheden.

I syv kilometers højde udløste Gagarin med sine sidste kræfter katapultsædet og blev i faldskærm skudt ud ad kapslen.

I mange år hævdede myndighederne faktisk, at han landede uskadt på jorden siddende i Vostok-kapslen.

Landede forkert sted

Om sin landing på jorden fortalte Gagarin selv, at han landede på en mark ikke langt fra en kvinde og dennes datter, der blev vildt opskræmte af synet af Gagarin. Senere kom en flok mænd ilende.

Gagarin fortalte siden, at han måtte berolige de tililende indtil han blev afhentet af militært personel.

Og der kommer stadig nye oplysninger frem om den - anskuet med nutids-øjne - meget primitive rumfærd.

I en ny bog, der udkommer tirsdag, hævdes det således, at kontrolcentret havde lavet en slem regnefejl, hvorfor Gagarin slet ikke landede, hvor man havde planlagt i området 800 km syd for Moskva.

LÆS OGSÅ: Sovjet løj om første mand i rummet

I de første måneder rejste Jurij Gagarin rundt i Sovjetunionen, hvor han blev hyldet som nationens helt.

Og triumftoget antog kollosale dimensioner, da han siden rejste rundt på hele kloden.

Besøget i Danmark

I den forbindelse besøgte han også Danmark i september 1962.

Her blev han modtaget af Frederik den 9 på Amalienborg, han blev hyldet på Rådhuspladsen, drak en øl med arbejderne på B&W, overværede en skole-idætsdsdag i Gladsaxe og besøgte H.C. Andersens Hus i Odense.

Brød sig ikke om det

Gagarin elskede at flyve.

Og han, der var yderst ligefrem og jordnær, var ikke specielt glad for den massive hyldest, der blev ham til del som gesandt for sit stolte fædreland.

Skandalen i Foros

I frustration over, at han var blevet en udstillingsgenstand oparbejdede han et alkohol-problem.

Dette kulminerede en vanvittig nat i Krustjovs sommerresidens i Foros på Krim, hvor han deltog i en animeret fest sammen med en flok kosmonauter.

Gagarin havde sin familie med, og det forlyder, at han under det meste af ferien var særdeles grov overfor sin kone.

En aften opsøgte han i en velvoksen brandert en sygeplejerske ved navn Anna på hendes værelse.

Han låste ikke døren efter sig og pludselig indfandt konen Valentina sig.

Sprang ud fra balkon

I panik sprang Gagarin ud fra balkonen på første sal.

Han blev hårdt kvæstet i mødet med fliserne nedenfor - de første der kom hen til ham troede han var blevet skudt i hovedet.

Han blev i hast bragt til et hospital og gennemgik en kompliceret operation.

Der blev fjernet nogle splinter af hans kranie og som minde om sit vanvittige stunt, måtte han resten af sit korte liv leve med et stort tydeligt ar over det ene øje.

Nye tider uden Krustjov

Hans alkoholproblem blev ikke mindre, men et markant vendepunkt indtraf i 1964, da Krustjov blev afsat i et kup anført at Leonid Brejsjnev.

Denne stod i modsætning til sin forgænger for en benhård og al andet end forsonlig linje overfor Vesten - og han var komplet ligeglad med Gagarin, som han opfattede som Krustjovs opfindelse.

Kreml ignorerede Gagarin

Gagarin mistede alle forbindelser til Kreml, hans tid som gesandt i udlandet for Sovjet var ovre. Planlagte udlandsrejser blev aflyst af de nye magthavere i Kreml.

Under indtryk af alt dette - og mere og mere kritisk og desillusioneret i forhold til Sovjets fortræffeligheder - lagde Gagarin sit liv om, og det lykkedes ham igen at få en fod inden for det russiske rumprogram.

Og frem for alt:

Han fik mulighed for at flyve igen.

Og det blev hans død.

Den sidste flyvetur

Den 27. marts 1968 steg han sammen med Vladimir Seryogin ombord i et ældre MiG-15 kampfly og lettede fra Chkalovsky luftbasen nær byen Kirzhach.

Vejret var dårligt og kl. 10.31 mistede kontroltårnet på basen radiokontakten med flyet.

En eftersøgning blev sat i gang og det totalt knuste fly blev fundet i en skov, hvor det var styrtet ned.

Gagarin og Serugin var dræbt på stedet.

Tvivl om årsagen

Hvad der gik så grueligt galt under flyvingen er aldrig blevet helt klarlagt.

Den officielle forklaring lød på, at flyet var kollideret med en vejrballon, der havde smadret cockpittets plexiglaslåg. Dette var eneste del af flyet, der aldrig blev fundet.

De sovjetiske myndigheder har flere gange vægret sig ved, at genoptage undersøgelser af ulykken og dens årsag, men i denne uge, blev der offentliggjort en rapport fra 1968, der udpeger vejrballonen som den egentlige årsag til ulykken.

Den eneste rigtige forklaring

Og den forklaring - understeger de sovjetiske myndigheder i forbindelse med frigivelsen af dokumenterne - er den eneste rigtige.

Samtidig giver man udtryk for håb om, at den offentliggjorte rapport, der er dateret november 1968, vil lukke munden på konspirations-teoretikerne.

SE VIDEO: Gagarins fatale styrt

SE VIDEO: Teorier om flystyrtet

En anden udbredt forklaring går på, at et Sukhoi overlydsfly var kommet alt for tæt på Gagarins fly.

Støttes af vidner

Dette hændelsesforløb støttes angiveligt af flere øjenvidner, der berettede om et stort brag (gennembrud af lydmuren) og et fly, der med ild ud ad halen steg næsten lodret til vejrs.

Egenskaber som et overlyds-fly har, men ikke en MiG-15.

En anden teori går på, at pleksiglas-låget ikke var korrekt lukket.

Og så den forventelige:

Konspirations-teoretikere mener, at Gagarin, der var begyndt at tage mere og mere afstand fra Brejsjnev og Sovjet-styret, simpelthen blev ryddet af vejen som uønsket af regimet.

En verdensberømt Gagarin som systemkritiker, kunne regimet ikke bære.

Fejres over hele verden

50 år er der gået siden hans skelsættende rumflyving.

Og på tirsdag fejres Jurij Gagarin - og begivenheden - over hele kloden.

Og i rummet.

LÆS OGSÅ: Gagarin hyldes i rummet

Han fejres som helten - et symbol, der næsten er større end et menneske.

Gagarin vil - på tværs af alle mere eller mindre fantasifulde konspirationsteorier - blive hyldet som det første menneske i rummet.

Siden har over 500 mennesker været i rummet, og i dag udforskes det blandt andet via den internationale rumstation af Rusland og USA i fællesskab.

Alt dette startede med den jordnære håndværkersøn, hvis jordiske rester nu har befundet sig i muren omkring Kreml i 43 år.

SE VIDEO: Gagarins og Seryogins bisættelse