Hysteriske fædre og stjernebørnene

Hvis du tror, at det kun er ambitiøse mødre, der presser deres små poder frem, så læs her.

Artiklens øverste billede
Thora Birch, der blandt andet er kendt for filmen "American Beauty" ses her sammen med Frances Ford Coppola. Foto: AP

Det er en almen opfattelse, at det er ambitiøse mødre, der presser deres små piger ned i højhælede sko og slæber dem med til diverse talent-shows, skønhedskonkurrencer og lignende.

Drevet af et brændende ønske om, at deres lille guldklump skal blive berømt - og måske dermed udleve den drøm, som mødrene aldrig selv fik indfriet.

Men fædrene kan være lige så slemme.

Bag en Lindsay Lohan står en Michael Lohan, bag Britney Spears faren James Spears, Billy Ray Cyrus puster Miley Cyrus i nakken, og i hele sin karriere havde Michael Jackson sin far, Joe Jackson, et eller andet sted i baggrunden.

Drama på teatret

En aktuel ganske dramatisk hændelse på et Off Broaway-teater illustrerer, hvordan det kan gå helt galt, hvis ikke den ambitiøse far kan styre sig.

Den 28-årige skuespiller Thora Birch, der allerede har skabt sig et solidt navn i filmens verden - blandt andet for sin rolle i "American Beauty" - blev for nogle måneder siden hyret til forestillingen "Dracula", der har premiere 5. januar.

Og alt gik godt indtil hendes far - og manager - Jack Birch dukkede op på teatret.

Overfusede skuespiller

Fra salen - og hvor han ellers kunne klemme sig ind - blandede han sig højlydt og aktivt i prøverne, og da han overfusede - angiveligt truede - en af datterens medspillere, fordi han rørte ved hende, blev det for meget for stykkets instruktør, Paul Alexander.

Han fyrede Thora Birch af hensyn til sikkerheden for de øvrige medvirkende.

Den mandlige skuespiller skulle faktisk ifølge manuskriptet stryge Thora Birch ned ad ryggen. Hvad enten faren syntes om det eller ej.

Da den mandlige skuespiller gned Thora Birch på ryggen, skulle faren i følge vidner have råbt noget i retning af: "Hør her! Jeg prøver at gøre det let for dig. Rør ikke min datter!"

En trussel

Og så mistede instruktøren ifølge ABCnews tålmodigheden, idet han ikke kunne opfatte farens bemærkning som andet end en trussel:

"Har du set ham? Han ligner lidt Freddy Krueger med solbriller - og han tager dem forresten aldrig af. Så du har denne fyr, som ligner en body-builder, der på scenen, og han siger: "Jeg vil gøre dette let for dig". Hvordan skal du ellers tolke det?"

Han tilføjer:

"Jeg var nødt til at fyre hende af hensyn til mine skuespillere og tekniker-stab."

Birch: Jeg truede ikke

Ikke uventet benægter Jack Birch, at han har truet nogen.

Til New York Times siger han, at det eneste, han gjorde, var "at imødegå Thoras ubehag".

Selv giver Thora Birch over for The Times udtryk for chok over, at hun blev fyret, men hun bakker 100 pct. op omkring sin far.

Jack Birch er kendt som pornostjerne og producent af pornofim, og han er gift med pornoskuespilleren Carol Connors. De skulle angiveligt have mødt hinanden under optagelserne til klassikeren "Deep Throat" i 1970'erne.

Adskillige gange har faren været til stede, når datteren har skullet optage scener, der blot rummede antydningen af noget erotisk, og han er berygtet for at blande sig meget kontant.

Nightmare on Elm Street

Tilbage til hans opførsel under prøverne til "Dracula" siger instruktøren:

"Det mindede virkelig om "Nightmare on Elm Street". Det var bizart. Han insisterede også på at være til stede i pigernes omklædningsrum. Også når der var mange andre til stede end hans egen datter. Det blev mere og mere underligt.

Jeg har selv en datter på 31, og jeg kunne aldrig drømme om at involvere mig så meget i hendes liv."

Michael Lohan

Showbusiness har mange andre eksempler på emsige fædre.

Skønt Lindsay Lohan og hendes far, Michael Lohan, ikke talte sammen i mange år, så kunne har han aldrig kunnet styre sin trang til konstant at udtale sig om sin datter offentligt. Om hendes liv og alle hendes eskapader. Så ofte, at mange mener, at det eneste, han er ude på, er at sole sig i datterens berømmelse.

Han giver den i faderollen og fordømmer alt og alle i hendes nærhed. Overbevist om, at det er deres skyld, at hans datter er havnet i så meget roderi. Den helt store skurk i det spil er ifølge Michael Lohan hans eks-kone og Lindsay Lohans mor.

Lidt tættere

På det seneste har far og datter nærmet sig hinanden. Hun skulle angiveligt have forladt afvænningscentret Betty Ford Clinic for at tilbringe Thanksgiving sammen med faren.

Her lovede den hærgede skuespiller at tage skeen i den anden hånd, og far Michael lovede, at han ikke længere ville udtale sig offentligt om datteren.

James Spears

Britney Spears økonomi og hendes karriere styres med jernhånd af faren, James Spears.

Han optræder uhyre sjældent offentligt og udtaler sig aldrig offentligt.

Senest det skete var for et par år siden, da han ad rettens vej blev fornynder for sin datter.

Mileys frigørelse

Country-stjernen Billy Ray Cyrus prøver desperat at dæmpe sin rebelske datter Miley Cyrus, der er i fuld gang med at ryste sit image som putte-nuttet Disney-stjerne af sig.

Da hun brød igennem som stjerne i Disney-serien "Hannah Montana" var faren hendes omsorgsfulde guide, men i de seneste par år har han tilsyneladende mistet mere og mere kontrol med datteren og hendes karriere.

For nylig gav han via sin Twitter-profil udtryk for stor sorg over den retning, hans datters karriere har taget.

Udlever egne drømme

Om forældre og berømte børn siger psykologen Wendy Lee Walsh til ABCnews:

"Forældrene til mange optrædende børn udlever meget ofte deres egne uopfyldte karriere-drømme gennem deres barn. Det faktum, at Jack Birch har en pornografisk baggrund, ligner et uopfyldt ønske fra hans side om at blive en mainstream-skuespiller. Hun er en forlængelse af ham. En den ryg-berøring virkelig et problem for hende - eller er det hans problem", spørger hun og tilføjer i relation til Miley Cyrus' "frihedskamp":

"Før de fylder 18 år, er du som forælder nødt til at finde en balance. Nødt til at holde dem væk fra dårlig indflydelse, men lad dem være selvstændige individer. I forbindelse med Miley ser vi, at hun for første gang forsøger at være sig selv. Det går ikke specielt godt."

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.