Historiens uhyggeligste cover til salg

En af verdens mest feterede rockstjerner signerede coveret til manden, der fem timer senere myrdede ham.

Artiklens øverste billede
Forsiden på det omslag til "Double Fantasy" som Mark David Chapman fik John Lennon til at signere. Lennon skrev på halsen af Yoko Ono. Se detalje herunder. Foto: Moments in Time Inc, New York.

"Jeg har været i denne branche i over 30 år, og det er den vigtigste rock’n’roll-genstand, som jeg nogensinde har solgt."

Der siger indehaveren af New York-firmaet Moments in Time Inc, Gary Zimet, til kpn.dk.

Genstanden han omtaler, er et omslag til John Lennon og Yoko Onos "Double Fantasy" fra 1980.

Men selvsagt ikke et hvilket som helt omslag - og prisen den er der ingen diskussion om: 850.000 dollar (ca 5 mio. kr.)

Den sidste aften

Da John Lennon og Yoko Ono den 8. december 1980 omkring kl. 17.00 kom ud ad porten til The Dakota Building i New York, blev de mødt af en fan, der bad Lennon signere et eksemplar af parrets aktuelle album "Double Fantasy".

Imødekommende som han var opfyldte John Lennon ønsket, inden han satte sig ind i den ventende limousine, der kørte ham og Yoko Ono til Record Plant Studio, hvor de skulle mixe sangen "Walking on Thin Ice".

"John Lennon - 1980" - skrev han med blå kuglepen.

Skudt i ryggen

Fem timer senere - omkring kl. 22.50 - vendte de tilbage og blev mødt af den samme fan: Mark David Chapman.

Denne gang trak han en revolver og skød John Lennon flere gange i ryggen.

Pladecoveret havde morderen smidt fra sig. Forvirret gik han i stedet rundt på fortovet og læste op af J.D. Sallingers "Catcher in the Rye" (Forbandede ungdom), mens han ventede på politiet.

Fan fandt coveret

I forvirringen samlede en chokeret og inkarneret fan coveret op fra fortorvet, og tog det med sig hjem. Dagen efter afleverede han det til politiet. Da sagen mod Chapman var afsluttet returnerede anklagemyndigheden coveret til finderen. Det var da mærket som bevis og bar tydelig spor efter teknikernes søgning af morderens fingeraftryk.

Finderen beholdt det i 19 år inden han via Gary Zimets firma i 1999 solgte det til en privat samler, der i aftes satte det til salg igen.

Gary Zimet siger til kpn.dk, at han og den oprindelige ejer, er enige om ikke at oplyse, hvad coveret blev solgt til for 11 år siden.

Den ultimative tragedie

"Den nuværende ejer er en amerikansk forretningsmand. Mere kan jeg ikke oplyse", siger han, der i forbindelse med det første salg siger:

"Jeg havde coveret i hænderne, da jeg stod for salget i 1999. Det var magisk. Jeg er selvfølgelig meget beæret over at sælge det, men er på samme tid klar over, at der følger et stort ansvar med. Det er jo et historisk klenodie. Det der skete den gang var jo den ultimative tragedie. Det var en patetisk handling."

Prisen ligger fast

Om coveret og prisen tilføjer Gary Zimet:

"Salget foregår som et såkaldt ”fixed price”-salg. Det betyder, at den første person, som indvilger i at betale 850.000 dollars, er den nye ejer. Det er den pris, som både ejeren og undertegnede føler, at det historiske cover er værd."

Og han slutter:

"Det er det mest opsigtsvækkende rock’n’roll artefakt, som jeg nogensinde har hørt om."

Det historiske cover er langt fra det eneste Lennon-relaterede, der her i 70-året for hans fødsel og 30 året for mordet på ham, udbydes til salg.

LÆS OGSÅ: Rykkerbrev er blevet 3 mio. værd

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.