Video: Jacksons hår i flammer

<p>Et 25 år gammelt klip, hvor der går ild i Michael Jacksons hår under optagelsen af en tv-reklame for Pepsi, er netop blevet offentliggjort.</p>

Us magazine har offentliggjort optagelsen fra 1984, i hvilken Michael Jackson forbrænder sin hovedbund.

Se videoklippet her.

Uheldet, der senere har fået skylden for at lede stjernen ud i et misbrug af smertestillende medicin, skete, fordi nogle pyrotekniske installationer ved et uheld eksploderede tæt ved stjernen, hvorved en stikflamme antændte hans hår.

Danser med ild i håret

Med ild i håret danser stjernen videre i få sekunder, indtil han omringes af scenefolk, der med hænderne slukker den brændende hovedbund.

Da scenefolkene trækker den chokerede stjerne væk fra scenen, så ser man tydeligt, at flammerne har brændt en bar plet på Michael Jacksons hoved.

Ifølge CNN havde reklamen premiere seks uger senere til Grammy-showet, hvor Michael Jackson iført paryk høstede hele otte statuetter.

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen